Pressenævnet afviser genoptagelse af sag om Ekstra Bladets dækning af psykolog

Pressenævnet har afvist en anmodning fra klager om genoptagelse af en sag mod Ekstra Bladet, hvor nævnet tidligere den 18. januar 2022 ikke udtalte kritik af avisen. Klager ønskede genoptagelse, da der i efterfølgende medieomtale var rejst kritik af en kilde, som medvirkede i Ekstra Bladets oprindelige dækning.

Pressenævnets kompetence og klagefrist

Pressenævnet er kompetent til at afgøre sager om brud på god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og spørgsmål om genmæle, jf. Medieansvarsloven § 43. Spørgsmål om injurier hører under domstolene. Klagerens henvendelse den 23. juni 2021 blev anset for at have afbrudt den 12-ugers klagefrist, der følger af Medieansvarsloven § 34, stk. 2.

Vurdering af god presseskik

Klager havde kritiseret Ekstra Bladet for at bringe ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger, der ikke var tilstrækkeligt efterprøvet, og for manglende kildekritik. Pressenævnet understreger mediernes opgave med at bringe korrekt information og udvise kildekritik, især ved udsagn der kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god presseskik A. 1, A. 2 og A. 3.

Nævnet fandt, at Ekstra Bladet ikke kunne kritiseres for at anvende de valgte kilder, da det tydeligt fremgik, hvem kilderne var, og at deres udsagn var subjektive vurderinger baseret på faktiske forhold.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet for følgende klagepunkter:

• "Fup og fidus-rapporter": Udsagnet blev anset for at være en kildes subjektive vurdering med tilstrækkelig faktuel dækning, og Ekstra Bladet havde tydeligt henvist til baggrunden i den indledende artikel, jf. Vejledende regler for god presseskik A. 6.
• Betydningen af klagers rapporter for tvangsfjernelse: Overskriften "Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter" blev anset for retvisende, da rapporterne indgik som en del af kommunernes vurdering.
• "Ikke-valid metode": Pressenævnet kunne ikke tage stilling til validiteten af psykologiske metoder, men fandt dækning for Ekstra Bladets udsagn om, at Socialstyrelsen og Social- og Ældreministeriet afviste klagers påstand om godkendelse.
• "Uforståeligt sprog": Det fremgik klart, at et eksempel var illustrativt, og klager fik mulighed for at forholde sig til kritikken.
• Kopiering mellem rapporter: Kritikken blev anset for at være kilders subjektive vurdering, og klager fik mulighed for at svare.
• Påstand om lægeuddannelse: Det blev anset for at have almen interesse at omtale, at en psykolog anklages for at vildlede om en medicinsk kandidateksamen.
• Brug af privatfoto i leder: Selvom det havde været hensigtsmæssigt at angive kilden, fandt nævnet ikke, at brugen af et foto fra klagers offentlige Facebook-profil, i den givne kontekst, var krænkende, jf. Vejledende regler for god presseskik B. 1.
• Udsagn i leder om "giver fingeren": Anset for en subjektiv vurdering i en leder, som tillader en høj grad af frisprog.
• Øvrige klagepunkter: For flere andre klagepunkter, herunder om "diagnosticering af børn og forældre", "skjulte optagelser", "ministerens udtalelser", "trusler", "brug af psykologtitel over for politiet" og "ukorrekte oplysninger om tvangsfjernelsessag", fandt Pressenævnet enten, at de ikke havde kompetence til at vurdere dem, at der var modstridende forklaringer, som nævnet ikke kunne afgøre, eller at Ekstra Bladet havde tilstrækkelig dækning for deres udsagn.

Afgørelse om genoptagelse

Pressenævnet kan genoptage en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for afgørelsen, eller hvis der foreligger ikke-uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Klagerens henvisning til efterfølgende medieomtale, der rejste kritik af en kilde, blev ikke anset for at være nye faktiske oplysninger af betydning for vurderingen af god presseskik i den oprindelige sag. Da der heller ikke blev påvist sagsbehandlingsfejl, afviste Pressenævnet anmodningen om genoptagelse. Afgørelsen om genoptagelse blev truffet af et ændret nævnsmedlemspanel i henhold til bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet § 14, stk. 1.