Pressenævnet afviser klage over Politikens dækning af Israel-Palæstina konflikten

En klager indbragte en sag for Pressenævnet vedrørende flere ledere og en kronik i Politiken, der omhandlede konflikten mellem Israel og Palæstina. Klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, mente, at Politiken havde tilsidesat god presseskik og anlagt en uetisk og vildledende mediedækning af Israel-Gaza-krigen.

Klageren anførte blandt andet, at Politiken ukritisk havde publiceret udokumenterede påstande om Israels krigsforbrydelser, specifikt i relation til en bombning af et hospital i Gaza, og at avisen dermed bidrog til polarisering og skadede jøders tilværelse i Danmark. Desuden blev det kritiseret, at Politiken fremstillede en to-stats-løsning som en realistisk mulighed, på trods af Hamas' kendte politiske doktrin, og at avisen undlod at oplyse om en skribents anti-zionistiske holdninger. Endelig blev en sætning om danske jøders manglende ansvar for Israels gerninger anset for urigtig og vildledende.

Pressenævnets vurdering af kompetence og retlig interesse

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det er mediets indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Det er mediet, og ikke den enkelte journalist eller skribent, der er part i sagen, og det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse efter Medieansvarsloven § 49.

En grundlæggende betingelse for at klage til Pressenævnet er, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Dette indebærer, at personen, virksomheden eller organisationen skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en generel interesse i det emne, der behandles.

Da klageren ikke selv var omtalt eller afbildet i de påklagede artikler, og på trods af hans identitet som jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, fandt Pressenævnet, at han ikke havde en tilstrækkelig direkte og individuel retlig interesse i sagen. Klagen blev derfor afvist i henhold til Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.