Pressenævnet fandt ikke grundlag for kritik af B.T.s dækning af Folkemøde-episode

Klager indgav en klage til Pressenævnet over to artikler bragt på bt.dk den 2. og 10. juli 2023, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at artiklerne indeholdt usandheder, herunder:

• At han "råbte" foran restauranten/huset, idet han fastholdt, at han talte roligt i en megafon og ikke befandt sig direkte foran restauranten, som lå inden for en forbudt zone.
• At han "yderligere" havde kontaktet [Person 1] og [Person 2], hvilket han afviste at have gjort. Klager mente desuden, at disse oplysninger burde have været forelagt ham før publicering.

B.T.s forsvar

B.T. afviste klagen og henviste til, at de ikke havde handlet i strid med de vejledende regler for god presseskik, punkterne A. 1 og A. 3. Mediet argumenterede for, at beskrivelsen af placeringen var tilstrækkelig præcis, og at ordet "råbte" var en passende beskrivelse af lyden fra megafonen. B.T. anførte også, at artiklerne uddybede en allerede dækket sag, og at forelæggelse derfor ikke var nødvendig, især da Klagerens kommentar blev tilføjet efter publicering i den ene artikel.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet bemærkede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger bør kontrolleres, herunder ved forelæggelse, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkterne A. 1 og A. 3. Nævnet fandt, at omtalen af Klagerens placering "ude foran" restauranten lå inden for mediets redigeringsret, da udtrykket havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Selvom en billedtekst i den ene artikel blev anset for unøjagtig vedrørende Klagerens præcise placering, fandt nævnet ikke grundlag for kritik, da artiklen primært omhandlede restaurantens regnskab, og den upræcise tekst ikke fremstod krænkende.

Vedrørende brugen af ordet "råbte" og omtalen af Klager som "råbende", fandt nævnet, at dette var mediets vurdering af Klagerens adfærd, og at vurderingen havde tilstrækkeligt grundlag i de faktiske forhold og ikke fremstod krænkende. Pressenævnet fandt heller ikke, at de påklagede oplysninger burde have været forelagt Klager. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for kritik af formuleringen om Klagerens kontakt til [Person 1] og [Person 2], da ordet "yderligere" kunne forstås som en reference til den beskrevne situation. Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik i sagen.