B.T. kritiseres for mangelfuld dækning og utilstrækkelig forelæggelse i artikel

En klager indbragte en sag for Pressenævnet vedrørende en artikel på bt.dk, idet klageren mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede ukorrekt information og beskyldninger, som ikke var blevet forelagt klageren forud for offentliggørelsen.

B.T. bragte den 8. april 2023 artiklen "De har tusindvis af følgere på sociale medier: Myndighederne mener, at de kan være en mulig trussel". Overskriften og dele af brødteksten antydede, at klageren kunne være en potentiel trussel og muligvis var på PET's radar. B.T. foretog efterfølgende to berigtigelser af artiklen den 10. og 11. april 2023, hvor de erkendte, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for de oprindelige formuleringer.

Pressenævnet fastslår, at det er mediets indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet træffer afgørelse i sager om overtrædelse af god presseskik og genmæle, jf. Medieansvarsloven § 43, men har ikke kompetence i sager om ærekrænkelser, som hører under domstolene.

Vurdering af god presseskik

Pressenævnet fandt, at formuleringen i den oprindelige overskrift om, at myndighederne mente, klageren kunne være en mulig trussel, indeholdt faktiske oplysninger uden tilstrækkelig dækning i artiklen. Beskyldningerne om, at klageren var på PET's radar og hendes holdninger udgjorde en potentiel trussel, blev anset for at være agtelsesforringende og krævede derfor forelæggelse. Pressenævnet lagde til grund, at B.T. ved forelæggelsen ikke oplyste klageren om disse alvorlige beskyldninger og koblinger til PET's trusselsvurdering. Dette er i strid med de Vejledende regler for god presseskik (punkterne A.1, A.3, A.5, A.6 og A.7), som pålægger medier at bringe korrekt information, efterprøve skadelige oplysninger og sikre, at overskrifter har dækning. Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for den utilstrækkelige forelæggelse.

Vedrørende klagen om privatlivets fred, hvor klageren mente, at B.T. havde brudt en aftale om ikke at nævne hendes arbejdsplads og brugt et billede af hende, fandt Pressenævnet ikke grundlag for kritik. Nævnet bemærkede, at klageren som offentlig meningsdanner med mange følgere på sociale medier i højere grad må tåle omtale af private forhold, herunder hendes virke i det danske sundhedsvæsen, især når emnet er af almen interesse, jf. Vejledende regler for god presseskik (punkt B.1). Da B.T. kun nævnte, at hun var "stillingsbetegnelse 1 i det danske sundhedsvæsen" og ikke en specifik arbejdsplads, fandt nævnet ikke, at aftalen var brudt.

Pressenævnet har i medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagt B.T. at offentliggøre en meddelelse om kendelsen.