Pressenævnet: Redigering af citater i artikel om [Klager] var ikke brud på god presseskik

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] over Altingets redigering af organisationens citater i en artikel bragt den 15. februar 2023. [Klager] mente, at god presseskik var tilsidesat, da Altinget undlod at bringe [Klager]s fulde svar på en forelæggelse.

Altinget havde forud for artiklens publicering forelagt uddrag af interne mails fra en kommunal embedsmand samt et citat fra en kommunalforsker for [Klager]. [Klager] svarede med to længere citater og anmodede om, at disse blev bragt i deres helhed. Altinget meddelte dog, at de forbeholdt sig retten til at redigere i svarene baseret på en redaktionel vurdering af relevans.

I den påklagede artikel bragte Altinget dele af [Klager]s svar, herunder at organisationen ikke kendte til forvaltningens kritik og mente at leve op til alle forpligtelser. [Klager] fastholdt dog, at væsentlige dele af deres svar, som angik præmissen for artiklen og ekspertens udsagn, var udeladt, hvilket forvanskede deres synspunkt og efterlod læseren med et ufuldstændigt billede. De påpegede, at Altinget havde bragt alle citater fra den interne mail og eksperten uredigeret.

Altinget forsvarede sin redigeringsret med henvisning til, at de udeladte dele af [Klager]s svar angreb artiklens præmis, som de mente var faktuelt korrekt, understøttet af senere kommunale redegørelser. Mediet fremhævede, at de loyalt havde gengivet de centrale pointer fra [Klager]s svar.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet bemærkede, at redaktøren som udgangspunkt har ret til at redigere mediet og vælge materiale, så længe det samlede indtryk er retvisende, og citater ikke forvansker det fremførte synspunkt. Dette princip er en del af god presseskik, som reguleres af Medieansvarsloven § 34. Nævnet fandt, at Altinget ikke havde forpligtet sig til at bringe [Klager]s citater i deres helhed. Pressenævnet vurderede, at det fremgik tilstrækkeligt tydeligt af artiklen, at [Klager] ikke kendte til forvaltningens kritik og mente at opfylde sine forpligtelser. Da ekspertens udtalelser primært omhandlede forholdet mellem borgmesteren og forvaltningen, og [Klager]s synspunkt om at leve op til forpligtelserne var gengivet, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Altinget.