Ekstra Bladet kritiseres for interview med forvaringsdømt uden hensyn til ofre

Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets offentliggørelse af et interview med en varetægtsfængslet person, der afventede en ankesag. Kriminalforsorgen havde tidligere afvist Ekstra Bladets anmodning om interview, idet politiet havde udtalt sig imod tilladelsen af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed, herunder risiko for vidnepåvirkning og videregivelse af oplysninger fra lukkede retsmøder.

Ekstra Bladet opnåede interviewet telefonisk, idet journalisten var angivet som en "ven" på den indsattes opkaldsliste, og personalet i arresten omstillede opkaldet uden at være klar over journalistens identitet eller formål.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog sin kompetence til at vurdere, om der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, men ikke til at vurdere overtrædelser af straffuldbyrdelsesloven eller forvaltningsretlige afgørelser. Nævnet fandt, at Direktoratet for Kriminalforsorgen havde retlig interesse i sagen, jf. Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet på flere punkter:

• Manglende hensyn til ofre: Ekstra Bladet udviste ikke størst muligt hensyn til ofrene i straffesagen. Nævnet lagde vægt på, at artiklen indeholdt formuleringer fra den indsatte, der kunne opfattes som krænkende for ofrene, idet de antydede frivillighed i seksuelle forhold, selvom den indsatte var dømt for seksualforbrydelser. Sagens omfang, karakteren af kriminaliteten (herunder at hovedparten af ofrene var mindreårige i dele af gerningsperioden), og byrettens vurdering af ofrenes troværdighed blev fremhævet.
• Risiko for vidnepåvirkning: Nævnet fandt, at der var en risiko for vidnepåvirkning, da anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes mediekontakt af hensyn til efterforskningen og vidnerne. De forurettede skulle afgive supplerende forklaringer i landsretten umiddelbart efter artiklens offentliggørelse. Nævnet vurderede, at artiklens indhold ikke havde en nyheds- eller informationsværdi, der kunne retfærdiggøre risikoen for vidnepåvirkning.
• Upassende fremgangsmåde: Ekstra Bladet havde forud for interviewet fået afslag på at interviewe den indsatte om en tidligere sag og havde oplyst, at den verserende sag ikke ville være en del af interviewet. Nævnet fandt det skærpende, at Ekstra Bladet alligevel gennemførte interviewet om den verserende sag. Nævnet kritiserede også Ekstra Bladets handlemåde ved at undlade at identificere journalisten over for kriminalforsorgens medarbejdere, hvilket udnyttede deres uvidenhed.

Pressenævnet pålagde Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør at offentliggøre kendelsen, jf. Medieansvarsloven § 49.