Redox kritiseres for at kalde klager for Pegida-stifter og utilstrækkelig forelæggelse

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person over en artikel bragt på redox.dk, der omhandlede hans dom for overtrædelse af polititilhold. Klageren mente, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, at han ikke var blevet forelagt oplysningerne tilstrækkeligt, og at Redox havde afvist at slette artiklen.

Pressenævnet fastslår sin kompetence til at afgøre sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43 og bemærker, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Vurdering af korrekt information

Pressenævnet fandt, at Redox havde tilstrækkelig dækning for at omtale klageren som ”superstalker” og sagen som ”en af danmarkshistoriens mest omfattende stalking-sager”, da dette fremstod som mediets vurdering af sagens omfang. Ligeledes blev der ikke udtalt kritik af omtalen af et privat vagtværn, ”raseri” i forbindelse med bortvisning fra et kursus, eller ”grænseoverskridende adfærd”, da disse udsagn havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold eller var baseret på citater fra andre medier.

Derimod udtalte Pressenævnet kritik af Redox for at omtale klageren som ”Pegida-stifter”. Nævnet fandt ikke, at Redox havde dokumenteret tilstrækkeligt grundlag for denne oplysning, som kunne virke skadelig eller agtelsesforringende for klageren.

Vurdering af forelæggelse og billedbrug

Pressenævnet udtalte kritik af Redox for utilstrækkelig forelæggelse. Selvom Redox havde kontaktet klageren forud for publicering, fandt nævnet, at mediet ikke havde givet klageren rimelig tid til at svare, da artiklen blev offentliggjort, før klagerens ønske om telefonisk kommentar kunne imødekommes. Omtalen var ikke af en sådan hastende karakter, at den ikke kunne afvente klagerens kommentarer.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af brugen af et billede af klageren taget på et offentligt tilgængeligt sted, da billedet ikke blev anset for at være krænkende eller forvansket. Ligeledes blev der ikke udtalt kritik af gengivelsen af interviewet med klageren, da det faldt inden for redaktørens redigeringsret og ikke fremstod forvansket eller krænkende.

Vurdering af sletning

Pressenævnet afviste klagerens anmodning om sletning af artiklen. Selvom artiklen indeholder personfølsomme oplysninger om en straffesag, fandt nævnet, at der ikke var tungtvejende grunde til at hindre tilgængeligheden af artiklen kun et halvt år efter dommens afsigelse, givet sagens karakter og alvor. Pressenævnet pålægger dog Redox at oprette et link til denne kendelse med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis omtalen fortsat er tilgængelig og ikke er ændret på det punkt, hvor nævnet har udtalt kritik.

Pressenævnet pålægger desuden Redox at offentliggøre kendelsen i henhold til Medieansvarsloven § 49.