Afgørelse om afslag på ramadanarrangement i personaleforening – påstået forskelsbehandling

En klager påstod forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse, da hun fik afslag på at afholde et arrangement i anledning af ramadanens afslutning i personaleforeningen i et ministerium. Klageren, der var frivillig i personaleforeningen, ønskede at arrangere en fællesspisning, som hun opfattede som et kulturelt og socialt arrangement, åbent for alle medarbejdere uanset faste. Ministeriet afviste arrangementet i personaleforeningens regi med henvisning til, at foreningens arrangementer skulle ramme bredt og ikke være politisk eller religiøst betonede.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse, som defineret i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-4. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation på grund af religion eller etnisk oprindelse. Indirekte forskelsbehandling opstår, når en neutral praksis stiller personer af en bestemt religion eller etnisk oprindelse ringere, medmindre det er objektivt begrundet. Chikane betragtes også som forskelsbehandling, hvis det krænker en persons værdighed og skaber et ubehageligt klima.

Nævnet lagde til grund, at klageren fik afslag på at afholde arrangementet i personaleforeningens regi, fordi det skulle finde sted i anledning af ramadanens afslutning. Selvom personaleforeningens vedtægter ikke eksplicit udelukkede sådanne arrangementer, var den generelle opfattelse, at foreningens arrangementer skulle ramme bredt og ikke være politisk eller religiøst betonede. Det blev også lagt til grund, at klageren efter den indledende samtale fik lov til at afholde arrangementet i ministeriets lokaler og invitere via intranettet, dog uden at nævne "Eid" eller "ramadan" og med godkendelse af invitationen.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling, herunder chikane, på grund af sin religion eller etniske oprindelse. Dette gjaldt også selvom arrangementet ikke kunne afholdes i personaleforeningens regi, og invitationen skulle godkendes. Bevisbyrden, som er delt i sager om forskelsbehandling jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, blev ikke opfyldt af klageren. Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.