Pressenævnet: Klage over DRs udsendelse ”Rampelys: [Politiker A]” afvist

Pressenævnet har behandlet en klage fra en forening over DR's udsendelse "Rampelys: [Politiker A]" i podcastserien "Orientering Udsyn", offentliggjort den 19. august 2022. Klagen omhandlede påstået tilsidesættelse af god presseskik, herunder at DR ikke overholdt en aftale om interviewets præmis, redigerede vigtige elementer ud og ikke udviste tilstrækkelig kildekritik.

Pressenævnets vurdering af god presseskik

Pressenævnet bemærker, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet træffer afgørelse i sager om offentliggørelse i strid med god presseskik og om genmæleforpligtelse, jf. Medieansvarsloven § 43.

Præmissen for interviewet

Klager anførte, at interviewet med foreningens talsperson blev foretaget under falske præmisser, og at en aftale om, at udtalelsen ikke skulle kommenteres af gæster i studiet, ikke blev overholdt. Pressenævnet fandt, at foreningen var tilstrækkeligt informeret om programformatet, da det blev oplyst, at interviewet var til P1 og programmet Orientering, og at det omhandlede [Politiker A]. Nævnet kunne ikke tage stilling til den påståede aftale om genmæle på grund af begrænsede bevismuligheder. De kommentarer, der fremkom fra gæsterne i studiet, blev desuden vurderet som subjektive vurderinger af [Politiker A]s ageren og ikke som beskyldninger mod klager, der krævede genmæle. Pressenævnet udtalte ikke kritik på dette punkt.

Redigering af interviewet

Klager mente, at DR havde redigeret interviewet, så væsentlige dele blev udeladt. Pressenævnet fandt, at redigeringen lå inden for DR's redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at klager var informeret om, at der var tale om et portrætprogram og ikke et program specifikt om logningssagen. Den samlede gengivelse blev anset for at give et retvisende billede i den kontekst, interviewet skulle anvendes i. Nævnet udtalte ikke kritik.

Brug af kilder

Klager klagede over, at DR ikke udviste tilstrækkelig kildekritik ved at invitere to gæster i studiet, der angiveligt var venner med den portrætterede. Pressenævnet lagde til grund, at kilderne var valgt på grund af deres kendskab til den portrætterede, og fandt ikke grundlag for at fastslå, at kilderne havde en skadevoldende hensigt over for klager. Nævnet gentog, at der var tale om et portrætprogram, og at valget af kilder ligger inden for DR's redigeringsret. Det personlige forhold til den portrætterede eller præsentationen af en kilde uden mellemnavn ændrede ikke vurderingen. Pressenævnet udtalte ikke kritik.