Ikke ulovlig forskelsbehandling af social- og sundhedshjælper med hørenedsættelse

Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., at en klager med et medfødt høretab ikke kom i betragtning til en stilling som social- og sundhedshjælper. Klageren, der er døv på højre øre og har stærk hørenedsættelse på venstre øre, var bevilliget 20 timers tegnsprogstolk om ugen og søgte en fuldtidsstilling.

Sagens baggrund

Klageren søgte en stilling som udekørende social- og sundhedshjælper, hvor kommunikation med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere var afgørende. Efter at klageren oplyste om sit handicap og behov for tolk, udtrykte den indklagede virksomhed betænkeligheder ved klagerens evne til at varetage stillingen. Klageren påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling på grund af handicap, hvilket flyttede bevisbyrden til indklagede i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Nævnets vurdering

Nævnet fastslog, at klageren havde et handicap i lovens forstand, da hendes høretab medførte langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Indklagede vidste eller burde vide, at klageren havde et handicap, hvilket udløste arbejdsgiverens pligt til at foretage rimelige tilpasninger efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a.

Nævnet vurderede, at stillingen krævede effektiv kommunikation i hele arbejdstiden, og at klagerens bevilligede 20 timers tolkebistand ikke var tilstrækkelig for en fuldtidsstilling på 37 timer. Det ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede at afholde udgifterne til en tegnsprogstolk i de resterende 17 timer, som bevillingen ikke dækkede. Da der ikke var andre relevante tilpasningsforanstaltninger, fandt nævnet, at klageren ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen i det ønskede fulde omfang. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage, som blev behandlet i henhold til reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.