Ulovlig forskelsbehandling pga. handicap ved standardscreening af barn til skoleoptagelse

Ligebehandlingsnævnet fandt, at et barn med cerebral parese blev udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en standardscreening for optagelse på en skole. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Vurdering af handicap

Barnets cerebral parese, som medfører grov- og finmotoriske vanskeligheder samt udfordringer med aktiv verbal udtrykkelse, blev vurderet til at udgøre et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Dette skyldes, at tilstanden medfører langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer barnet i at deltage i uddannelsen på lige vilkår med andre.

Kategoriinddeling og screening

Klager gjorde gældende, at barnet blev forskelsbehandlet både ved kategoriinddelingen og screeningsprocessen. Nævnet fandt ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling i forbindelse med kategoriinddelingen, da omplaceringen fra kategori A til B1 skyldtes forældrenes ansættelsesforhold og ikke barnets handicap.

Derimod påviste klager faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling i forbindelse med screeningsprocessen. Skolen udsatte barnet for en standardscreening, selvom den var bekendt med barnets sproglige vanskeligheder som følge af cerebral parese. Dette medførte, at barnet scorede lavt i den sproglige vurdering. I henhold til princippet om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10 påhvilede det herefter skolen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

Rimelig tilpasning og godtgørelse

Skolen tilbød en genscreening med ekstra tid, men nævnet vurderede, at dette ikke var en relevant tilpasningsforanstaltning i barnets konkrete tilfælde, da barnets udfordringer primært var relateret til verbal udtrykkelse og ikke tidsforbrug. Skolen havde viden om dette eller burde have haft det. Skolen havde derfor ikke opfyldt sin forpligtelse til rimelig individuel tilpasning i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 9a og kunne ikke løfte bevisbyrden for, at den manglende tilpasning var objektivt begrundet. Klager fik derfor medhold i denne del af klagen.

Som følge heraf blev klager tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr. med procesrente fra den 10. juni 2021, fastsat efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 11 og nævnets praksis.