Stadfæstelse af administrativ udvisning af rumænsk statsborger grundet berigelseskriminalitet

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en rumænsk statsborger, som gentagne gange var sigtet og straffet for ensartet berigelseskriminalitet. Klageren, der indrejste i Danmark i 2016, havde begået kriminalitet kontinuerligt fra december 2016 til december 2019, herunder tyveri, databedrageri og ulovlig omgang med hittegods. Senest blev han i november 2020 tilbageholdt for butikstyveri af madvarer, hvilket han erkendte. Klageren oplyste at være hjemløs, stofmisbruger og prostitueret, og at han stjal madvarer til videresalg for at finansiere sit stofmisbrug.

Udlændingestyrelsen havde i november 2020 truffet afgørelse om udvisning med et 2-årigt indrejseforbud, idet klageren udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. Udlændingeloven § 25 a, stk. 1.

Udlændingenævnets vurdering af udvisningsbetingelser

Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for udvisning med indrejseforbud i 2 år var opfyldt i medfør af Udlændingeloven § 32, stk. 4, da Udlændingestyrelsen traf afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at klageren var blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven i forbindelse med butikstyveri, og at han havde erkendt forholdet og vedtaget en bøde. Det blev vurderet, at tyveriet ikke var af tilfældig karakter, og at klagerens adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, hvilket gjorde udvisningen forenelig med EU-reglerne.

Nævnet fremhævede, at klageren gentagne gange var sigtet og straffet for ensartet berigelseskriminalitet, hvilket indikerede en risiko for gentagelse. Selvom Center Mod Menneskehandel havde udtalt, at klageren var offer for menneskehandel, kunne dette ikke føre til en ændret vurdering, da klageren selv havde oplyst, at han arbejdede som prostitueret uden pres, og der ikke var tale om et aktuelt handelsforhold. Udlændingenævnet fandt heller ikke anledning til at partshøre klageren yderligere om et aktuelt handelsforhold, da det påhviler udlændingen at meddele nødvendige oplysninger, jf. Udlændingeloven § 40, stk. 1.

Vurdering af belastning og tilknytning

Udlændingenævnet fandt endvidere, at udvisningen ikke måtte antages at virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Dette blev begrundet med, at klageren er rumænsk statsborger, ikke har haft længerevarende ophold i Danmark, ingen særlig tilknytning har opbygget (hverken venskaber, kærester eller familie), og der ikke forelå oplysninger om helbredsmæssige eller andre personlige forhold, der kunne ændre dette.

Til trods for klagerens manglende tilknytning til Rumænien, fandt nævnet ikke, at udvisningen var uforenelig med EU-reglerne, jf. Udlændingeloven § 26 b. Samfundsinteressen i at udvise klageren vejede tungere end hans manglende tilhørsforhold til Rumænien, især da han under hele sit ophold i Danmark har udøvet kriminalitet og ikke har forsøgt at integrere sig. Det blev også bemærket, at udvisningen var for en periode på 2 år med mulighed for tilbagevenden.

Argumenter om, at de kriminelle forhold lå langt tilbage i tid, eller at misbruget var i bedring, ændrede ikke vurderingen, da klageren kontinuerligt havde begået kriminalitet siden 2016, og der ikke var ført bevis for bedring af misbruget. Nævnet afviste også argumenter om, at kriminaliteten var af mindre alvorlig karakter eller at tidligere domme havde frafaldet udvisning, idet den aktuelle sag omhandlede et strafbart forhold begået i forlængelse af de tidligere, og der var tilstrækkeligt grundlag for udvisning baseret på klagerens samlede handlemønster. Udlændingenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.