Afslag på visum grundet tilkendegivelse om familiesammenføring under ophold

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om at nægte en tunesisk statsborger et Schengenvisum til Danmark, da der var begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum. Dette afslag blev givet i henhold til Visumbekendtgørelsen § 8, stk. 2, nr. 13.

Baggrund for afgørelsen

Ansøgeren, der har ægtefælle og barn i Danmark, havde tidligere ansøgt om familiesammenføring under visumophold i 2015 og 2019, men fik afslag begge gange. I forbindelse med den seneste visumansøgning i oktober 2021 tilkendegav ansøgeren direkte, at hun muligvis ville søge familiesammenføring på ny under et eventuelt visumophold og ville fortsætte med at søge, indtil hun opnåede opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet lagde vægt på ansøgerens direkte tilkendegivelse, som skabte tvivl om hendes udrejseintention. Det er et altovervejende udgangspunkt, at der meddeles afslag på en visumansøgning, hvis en ansøger direkte eller indirekte tilkendegiver, at vedkommende ikke har til hensigt at udrejse i overensstemmelse med et meddelt visum. Dette understøttes af Visumbekendtgørelsen § 16, som også tager højde for, at statsborgere fra lande som Tunesien i stor udstrækning søger videregående ophold i Danmark, jf. Visumbekendtgørelsen § 16, stk. 4. Tidligere visumophold, hvor ansøgeren udrejste i overensstemmelse med visummets gyldighedsperiode, ændrede ikke vurderingen, da ansøgeren i forbindelse med disse ophold også indgav ansøgning om familiesammenføring.

Udlændingenævnet vurderede desuden, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv, og at den ikke giver en selvstændig ret til besøgsophold. Nævnet fandt, at familien kunne udøve familielivet gennem besøgsophold i Tunesien, og at et afslag på visum derfor ikke stred mod hensynet til familiens enhed. Der blev heller ikke fundet helt ekstraordinære omstændigheder, der kunne begrunde et visum efter Visumbekendtgørelsen § 16, stk. 6, ligesom der ikke forelå hensyn af humanitær karakter, nationale interesser eller internationale forpligtelser, der talte for et nationalt begrænset visum.