Kritik for identifikation af mindreårig i artikel om antisemitiske ytringer

Forældre til en mindreårig dreng klagede på hans vegne over en artikel på Frihedens Stemme, der identificerede ham med fuldt navn og billede i forbindelse med antisemitiske udtalelser rettet mod en politiker. Artiklen omtalte også drengens mor og hendes arbejde.

Frihedens Stemme afviste klagen og argumenterede for, at drengens handlinger havde almen interesse, og at han selv havde valgt at identificere sig under episoden. Mediet mente ikke, at hans unge alder skulle fritage ham for kritik.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet anerkendte, at racistiske ytringer generelt har almen interesse. Nævnet lagde dog afgørende vægt på, at der skal udvises særligt hensyn over for børn. På grund af sin unge alder kunne drengen ikke forventes at overskue konsekvenserne af sine udtalelser. Pressenævnet fandt derfor, at Frihedens Stemme havde krænket drengens privatliv ved at identificere ham uden forældrenes samtykke, hvilket var i strid med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Nævnet kritiserede desuden mediet for at afvise anmodningen om at slette eller anonymisere artiklen. Oplysningerne blev anset for at være særligt belastende for den mindreårige, og det var derfor ikke rimeligt at afvise anmodningen.

Som følge af afgørelsen blev Frihedens Stemme pålagt at offentliggøre Pressenævnets kendelse i medfør af Medieansvarsloven § 49.