DR kritiseres for misvisende redigering af vagtlægeopkald i dokumentarserie

Pressenævnet har behandlet en klage fra Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation, samt to individuelle læger, over DR's programserie "De kødædende bakterier". Klagen omhandlede primært brugen af uslørede vagtlægeopkald, redigering af et opkald, brug af billeder fra en lægeklinik og manglende opfølgning på en disciplinærnævnssag.

Pressenævnet fandt, at klagepunkterne, der vedrørte de presseetiske regler, havde tilstrækkelig sammenhæng til at blive behandlet samlet, selvom nogle blev indgivet efter den oprindelige klagefrist i Medieansvarsloven § 34, stk. 3. Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation blev anset for at have retlig interesse i sagen, da den omhandlede deres medlemmers virke.

Brug af lydoptagelser

Pressenævnet vurderede, at DR's brug af uslørede vagtlægeopkald ikke stred mod god presseskik. Nævnet lagde vægt på, at opkaldene systematisk optages til kvalitetssikring, og at både læger og patienter er bekendte hermed. Disse optagelser blev ikke sidestillet med skjulte optagelser i de presseetiske regler Medieansvarsloven § B.7's forstand, men blev behandlet under Medieansvarsloven § B.1. Pressenævnet fremhævede den klare samfundsmæssige interesse i at belyse patienters oplevelser med for sen diagnosticering af kødædende bakterier. Da lægerne i programserien ikke nævnes ved navn eller afbildes, og opkaldene ikke indeholder private eller følsomme oplysninger om dem, fandt nævnet ikke grundlag for kritik. Lægerne, der udøver selvstændig rådgivning, anses for at have en stilling, hvor de må tåle en nærgående omtale af deres faglige forhold.

Redigering af vagtlægeopkald

Pressenævnet udtalte kritik af DR for redigeringen af et vagtlægeopkald med læge [Klager 1]. Nævnet fandt, at DR's udeladelse af lægens rådgivning om muligheden for at tage på skadestuen gav et misvisende indtryk af lægens håndtering af opkaldet. Dette blev anset for at fremstille lægen ufordelagtigt og overskred rammerne for redigering i henhold til Medieansvarsloven § A.1.

Brug af optagelser og billeder fra lægeklinik

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR for brugen af genrebilleder fra en lægeklinik eller optagelser fra etageopgangen til læge [Klager 2]'s klinik. Selvom etageopgangen er et privat område, har den øget færdsel. Optagelserne havde begrænset nyheds- og informationsværdi, men viste ikke lægen eller private forhold, og blev ikke anset for krænkende i henhold til Medieansvarsloven § B.1.

Opfølgning på disciplinærnævnssag

DR blev ikke kritiseret for ikke at have omtalt afslutningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns klagesag vedrørende patient [Patient A]. Pressenævnet fastslog, at kravet om opfølgning i Medieansvarsloven § C.3 kun gælder straffesager, og den omtalte sag var en administrativ klagesag.

Anonymisering af stemmer

Pressenævnet afviste klagernes anmodning om anonymisering af lægernes stemmer i programserien, som er tilgængelig på DRTV. Nævnet fandt, at oplysningerne ikke var så følsomme eller private, at de var særligt belastende for lægerne, og at omtalen angik deres erhvervsmæssige virke af klar offentlig interesse. Dette var i overensstemmelse med Medieansvarsloven § B.8.

Som følge af kritikken for redigeringen pålagde Pressenævnet DR at offentliggøre kendelsen på DR1 og DRTV.