Ligebehandlingsnævnet afviser klage om forskelsbehandling pga. handicap ved ansættelse

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap, da en afgørelse kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Klagen vedrørte en hørehæmmet ansøger, der søgte en stilling som chatrådgiver og mente sig forskelsbehandlet ved afslag på ansættelse.

Sagens omstændigheder og uenighed

Klager, som er hørehæmmet, blev indkaldt til en ansættelsessamtale. Efter afslaget modtog klager skriftlig feedback, hvoraf det fremgik, at indklagede var i tvivl om klagers forståelse under samtalen og opfordrede klager til at oplyse om sin hørehæmning fra start. Klager gjorde gældende, at han blev fravalgt på grund af sit handicap, og at han nævnte sin hørenedsættelse tidligt i samtalen, samt at han ikke var passiv. Indklagede afviste forskelsbehandling og fastholdt, at klager først nævnte sin hørenedsættelse 15 minutter inde i samtalen, og at klager virkede passiv og ikke fik formidlet sine kvalifikationer tilstrækkeligt.

Nævnets vurdering og afvisning

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Loven fastslår, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere ved ansættelse, og at enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap er forbudt i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Princippet om delt bevisbyrde, som fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, indebærer, at hvis en krænket person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

Da parterne var uenige om hændelsesforløbet under ansættelsessamtalen, vurderede nævnet, at en afklaring af sagen forudsætter mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. På baggrund heraf afviste nævnet at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1. Nævnet tog ikke stilling til, om klager har et handicap i lovens forstand.