Afgørelse om afskedigelse af tandplejer under fertilitetsbehandling: Ikke i strid med Ligebehandlingsloven
Dato
12. november 2022
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20221019825
Dokument
Åbn PDFLigebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med Ligebehandlingsloven, at en tandplejer blev afskediget fra sin stilling. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen.
Klager blev ansat som tandplejer den 1. maj 2019. Den 2. december 2019 oplyste klager, at hun var i fertilitetsbehandling. Efter en hjemsendelse med lønkompensation grundet Covid-19-nedlukningen og to ufrivillige aborter, blev klager afskediget den 30. juni 2020. Afskedigelsen blev begrundet i et behov for besparelser og et reduceret personalebehov som følge af omstrukturering af klinikkens arbejdsgange i forbindelse med Covid-19 og Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Nævnets vurdering
Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter Ligebehandlingsloven. Det blev fastslået, at det ikke var nødvendigt at føre bevis i form af mundtlige forklaringer, og indklagedes afvisningspåstand blev derfor ikke taget til følge i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1.
Det fremgår af Ligebehandlingsloven § 9, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, og denne beskyttelse omfatter også afskedigelser, der er helt eller delvist begrundet i fertilitetsbehandling. Nævnet lagde til grund, at klager var i fertilitetsbehandling på afskedigelsestidspunktet, og at indklagede var bekendt hermed, hvorfor klager var omfattet af beskyttelsen.
Da klager ikke var gravid på afskedigelsestidspunktet, fandt ligebehandlingslovens regel om delt bevisbyrde anvendelse, jf. Ligebehandlingsloven § 16a. Dette betyder, at hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.
Nævnet vurderede, at den omstændighed, at klager var i fertilitetsbehandling på opsigelsestidspunktet, ikke var tilstrækkelig til at skabe en formodning for, at indklagede helt eller delvist havde lagt vægt på fertilitetsbehandlingen ved opsigelsen. Dette skyldtes, at der på afskedigelsestidspunktet var en yderligere tandplejer (tandplejer C) ansat, som havde længere anciennitet og et højere ugentligt timetal end klager. På baggrund heraf fik klager ikke medhold i klagen.
Lignende afgørelser