Afvisning af klage om kønsdiskrimination ved frisørsalons prisfastsættelse

En kvindelig klager mente sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da hun hos en frisørsalon blev afkrævet betaling for en ”dameklip” i stedet for den bestilte ”herreklip”. Klageren havde langt hår og ønskede en klipning af spidserne, hvilket hun også fik foretaget. Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen.

Nævnets vurdering

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet i henhold til Ligestillingsloven § 1 a. Loven fastslår, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og dette forbud gælder blandt andet for organisationer og personer, der leverer varer og tjenesteydelser til offentligheden, jf. Ligestillingsloven § 2.

Nævnet henviste til Østre Landsrets dom af 10. november 2014 (UfR 2015.709Ø), som fastslår, at betegnelserne ”dameklip” og ”herreklip” i frisørbranchen generelt anvendes til at betegne to forskellige ydelser. Disse ydelser adskiller sig ved tekniske krav, tidsforbrug og anvendelse af produkter, hvor ”dameklip” typisk indebærer større teknisk kompleksitet og længere tid. Landsretten fastslog, at en prisforskel på disse ydelser ikke er udtryk for forskelsbehandling i strid med ligestillingsprincipperne. Dommen understregede dog, at det ville være kønsdiskrimination, hvis en person blev nægtet ydelsen ”herreklip” med den begrundelse, at ydelsen ikke udbydes til personer af det pågældende køn.

I denne sag lagde nævnet til grund, at klageren havde langt hår og ønskede en klipning af spidserne, hvilket er en ydelse, der typisk falder ind under ”dameklip”. Klageren ønskede eller fik således ikke foretaget den ydelse, der betegnes som ”herreklip”. På baggrund heraf vurderede nævnet, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn ved opkrævning af betaling for den ydede ”dameklip”. Det forhold, at parterne ikke fuldt ud afklarede ydelsen forud for klipningen, ændrede ikke på resultatet.

Da det efter fast rets- og nævnspraksis var åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sin klage, afviste nævnet at behandle sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.