Afslag på EU-opholdskort: Manglende forsørgelse ved sekundær bevægelighed
Dato
17. september 2022
Myndighed
Udlændingenævnet
Ministerium
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagsnummer
W20220999625
Dokument
Åbn PDFUdlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på EU-opholdskort til en libanesisk statsborger. Ansøgeren, der er gift med en dansk statsborger, søgte opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have udøvet sin ret til fri bevægelighed i Tyskland.
Baggrund for afgørelsen
Ansøgerens ægtefælle havde opholdt sig i Tyskland som en person med tilstrækkelige midler, men var ikke økonomisk aktiv som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Tyskland. Ved tilbagevenden til Danmark rådede ægtefællen ikke over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og familien, idet forsørgelsen primært stammede fra offentlige ydelser.
Udlændingenævnets vurdering
Udlændingenævnet fastholdt, at ansøgeren ikke har ret til ophold i Danmark efter EU-retten som familiemedlem til sin ægtefælle, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 1, stk. 3. Dette skyldes, at ægtefællen ikke opfyldte forsørgelseskravet ved sin tilbagevenden til Danmark. Nævnet lagde vægt på, at ægtefællen fortsat var ikke-økonomisk aktiv ved tilbagevenden til Danmark, hvilket berettiger til at stille et forsørgelseskrav.
Det blev anført, at ægtefællen burde betragtes som selvstændig erhvervsdrivende grundet midlertidig uarbejdsdygtighed som følge af sygdom eller ulykke, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 2, nr. 1. Udlændingenævnet afviste dog denne analoge anvendelse, da ægtefællens opholdsret og status som selvstændig erhvervsdrivende i Danmark ville være ophørt i det øjeblik, vedkommende etablerede sig i Tyskland.
Ved vurderingen af forsørgelseskravet blev det konstateret, at ægtefællen siden tilbagevenden til Danmark udelukkende har forsørget sig selv og familien ved offentlige ydelser, herunder sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, børne- og ungeydelse samt boligstøtte. Udlændingenævnet fremhævede, at indkomst fra offentlige ydelser som udgangspunkt ikke medregnes ved vurderingen af den samlede indtægt, medmindre der er tale om berettigede arbejdsløshedsdagpenge eller ydelser, der udtrykker en tilknytning til det danske arbejdsmarked, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 34, stk. 2. Ressourceforløbsydelse anses ikke for at være udtryk for en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Andre forhold
Udlændingenævnet fandt ikke, at ægtefællens helbredsoplysninger eller familiens tilknytning til Danmark, herunder ægteskabets længde og antallet af danske børn, kunne føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærkede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel ret til familiesammenføring, og at børnene ikke havde opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Henvisninger til Zambrano-dommen blev afvist, da Udlændingestyrelsen er den myndighed, der træffer afgørelse om opholdstilladelse på baggrund af EU-Domstolens praksis i sådanne sager.
Lignende afgørelser