Afslag på ægtefællesammenføring grundet modtaget kontanthjælp: Udlændingeloven § 9, stk. 5

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Storbritannien, der søgte ægtefællesammenføring med sin herboende danske ægtefælle. Afslaget skyldtes, at den danske ægtefælle havde modtaget kontanthjælp inden for den treårige periode forud for afgørelsen, hvilket strider mod selvforsørgelseskravet.

Baggrund for afgørelsen

Ansøgeren og referencen indgik ægteskab i juni 2021 og søgte samme måned om opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen afviste ansøgningen i juli 2021, da referencen havde modtaget ca. 5.500 kr. i kontanthjælp i oktober 2019.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fastholdt afgørelsen. Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 5, at den herboende ægtefælle ikke inden for de seneste tre år forud for afgørelsen har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Nævnet lagde vægt på, at referencen havde modtaget 5.527,26 kr. i kontanthjælp i oktober 2019, hvilket væsentligt overstiger bagatelgrænsen på 900 kr.

Nævnet afviste klagerens argumenter om, at beløbet var et beskedent engangsbeløb eller et lån, samt at referencen ønskede at tilbagebetale beløbet. Det blev understreget, at selv en kort periode med kontanthjælp kan føre til afslag, og at det afgørende er, at hjælpen er modtaget.

Der blev heller ikke fundet særlige grunde til at fravige betingelsen i Udlændingeloven § 9, stk. 5, da referencen ikke lider af handicap eller alvorlig sygdom og forventes at kunne opfylde betingelsen på sigt, idet han har været i arbejde både før og efter perioden med kontanthjælp. Sagen blev ikke anset for sammenlignelig med en tidligere afgørelse, hvor en ægtefælle havde begrænset arbejdsevne og modtog førtidspension.

Nævnet afviste også argumenter om manglende vejledning fra kommunen, da referencen ikke havde oplyst om forhold, der kunne medføre en pligt for kommunen til at vejlede om konsekvenser for familiesammenføring. Parret mødtes først i august 2019 og blev gift i juni 2021, næsten to år efter modtagelsen af kontanthjælpen.

Det blev desuden vurderet, at der ikke var oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, der ville forhindre parret i at udøve familielivet i Storbritannien, hvor ansøgeren er statsborger. Selvom parret er højtuddannede, kan forsørge sig selv og ønsker at bidrage til det danske samfund, kan dette ikke dispensere fra kravet i Udlændingeloven § 9, stk. 5.

Endelig bemærkede nævnet, at parret selv valgte at indgå ægteskab, mens ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 ikke giver en generel ret til at vælge opholdsland for familielivet. Afslaget blev derfor ikke anset for at være uproportionalt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser.