Pressenævnet: Fyns Amts Avis' dækning af krænkelsessag ikke i strid med god presseskik

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en artikel bragt af Fyns Amts Avis, der omhandlede en droppet MeToo-sag mod ham. Klageren mente, at artiklen var misvisende, og at en tidligere partifælle uretmæssigt var kommet til orde i samme artikel, hvilket han anså for at være i strid med god presseskik.

Sagens kerne og klagerens synspunkter

Artiklen, der blev publiceret både online og i den trykte avis, rapporterede, at anklagemyndigheden havde droppet sagen mod klageren på grund af manglende beviser og troværdige vidner. Klageren ønskede at forklare sin side af sagen, herunder at anmeldelsen skete op til kommunalvalget, da den tidligere partifælle, der anmeldte ham, ikke blev spidskandidat. Han hævdede, at det var en betingelse for hans medvirken, at den tidligere partifælle ikke skulle udtale sig i samme artikel, og at avisen undlod at indhente kommentarer fra andre relevante vidner.

Avisens forsvar og Pressenævnets vurdering

Fyns Amts Avis forsvarede sig med, at de fokuserede på sagens faktuelle substans og lod begge parter komme til orde, hvilket er i overensstemmelse med god presseskik. Avisen oplyste, at klageren var blevet informeret om, at de ikke ville bringe en artikel, der udelukkende fokuserede på hans udlægning.

Pressenævnet bemærkede, at det er mediets opgave at bringe korrekt og hurtig information, og at angreb og svar bør bringes i sammenhæng, jf. de vejledende regler for god presseskik. Nævnet understregede, at det er mediets og ikke den enkelte journalists ansvar at overholde god presseskik, som det fremgår af Medieansvarsloven § 34. Spørgsmål om ærekrænkelse falder uden for nævnets kompetence og hører under domstolene.

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale om, at kun klageren skulle komme til orde, eller at andre kilder skulle inddrages. Pressenævnet konkluderede, at Fyns Amts Avis' valg og fravalg af informationer, herunder kommentaren fra den tidligere partifælle, lå inden for mediets redigeringsret. Da begge parters synspunkter blev gengivet loyalt, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. En eventuel pålæggelse af offentliggørelse af en kendelse fra Pressenævnet ville i øvrigt følge Medieansvarsloven § 49.