Campingplads nægtede rumænske romaer adgang: Ulovlig etnisk diskrimination

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at en campingplads handlede i strid med Lov om etnisk ligebehandling ved at nægte en gruppe rumænske romaer adgang, hvilket udgjorde forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Sagen blev behandlet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab i henhold til Ligebehandlingsnævnsloven.

Sagsforløb

Sagen omhandler en klage fra en gruppe rumænske romaer, der blev nægtet adgang til en campingplads. En medarbejder fra en organisation ringede først på gruppens vegne og fik oplyst, at "rumænere plejer at skabe problemer", men at campingpladsen ville tale med gruppen. Ved fremmøde blev gruppen afvist med den begrundelse, at pladserne var reserveret til finske fodboldfans. Kort efter blev det dog bekræftet, at der var plads til otte italienere. En efterfølgende henvendelse fra DBU afkræftede enhver aftale med campingpladsen om reservation til finske fodboldfans. Yderligere korrespondance via e-mail viste, at campingpladsen afviste de rumænske statsborgere med henvisning til pladsmangel, men kort tid efter bekræftede, at der var rigelig plads til en gruppe venner fra Færøerne.

Nævnets vurdering

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet i henhold til Lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af Lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. På baggrund af klagers oplysninger fandt nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for direkte forskelsbehandling. I henhold til Lov om etnisk ligebehandling § 7 påhvilede det herefter campingpladsen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet tilsidesat. Da campingpladsen trods gentagne opfordringer ikke fremkom med bemærkninger til sagen, havde de ikke løftet bevisbyrden.

Godtgørelse

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. med procesrente fra klagens modtagelse. Godtgørelsen blev fastsat skønsmæssigt ud fra praksis og sagens faktiske omstændigheder, herunder overtrædelsens karakter og alvor, jf. Lov om etnisk ligebehandling § 9.