Kommunehandlede ikke i strid med etnisk ligebehandling eller handicapdiskriminationsloven

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at den indklagede kommunes sagsbehandling ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandling eller handicapdiskriminationsloven. Klagen blev behandlet af et medlem af nævnets formandskab.

Klageren flyttede med sin datter til den indklagede kommune i august 2018, efter at datteren havde lidt af depression i den tidligere bopælskommune. Klageren forventede en ny undersøgelse af datteren, men kommunen afviste dette med henvisning til den tidligere kommunes vurdering. Klageren hævdede, at familien blev diskrimineret på grund af deres grønlandske oprindelse og datterens handicap, idet sagsbehandlingen var præget af fordomme og nedværdigende behandling, og der ikke blev iværksat tilstrækkelige tiltag rettidigt.

Kommunen afviste påstanden om forskelsbehandling og anførte, at spørgsmål om familiens historik var en naturlig del af sagsbehandlingen for at afdække datterens mistrivsel, uanset etnisk oprindelse.

Nævnets vurdering af diskrimination

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling, og klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter handicapdiskriminationsloven. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling § 3, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Tilsvarende forbyder handicapdiskriminationsloven § 5, stk. 2 direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet bemærker, at chikane også betragtes som forskelsbehandling, hvis det krænker en persons værdighed og skaber et ubehageligt klima. Ifølge princippet om delt bevisbyrde, som fremgår af lov om etnisk ligebehandling § 7, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling, hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.

På baggrund af sagens oplysninger fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at den indklagede kommune havde udsat klageren og dennes familie for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse eller handicap. Klageren fik derfor ikke medhold i klagen.