Afgørelse om påstået aldersdiskrimination ved bortvisning fra tandlægeklinik

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at en bortvisning af en tandlæge ikke var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2, selvom klager påstod forskelsbehandling på grund af alder. Klager, født i 1955, overdrog sin praksis til indklagede i august 2019 og blev ansat som tandlæge med en uopsigelighedsperiode på et år.

Baggrund for bortvisningen

Klager blev bortvist den 15. maj 2020. Indklagede begrundede bortvisningen med, at klager groft havde misligholdt sit ansættelsesforhold ved at:

• Behandle familiemedlemmer uden for klinikkens åbningstid.
• Undlade at betale udestående for journalført behandling.
• Overtræde journaliseringsloven.

Klager protesterede mod bortvisningen og mente, at den var uberettiget og aldersbetinget.

Klagerens argumenter om aldersdiskrimination

Klager anførte flere omstændigheder, der ifølge hende tydede på aldersdiskrimination:

• Indklagede havde under købsforhandlinger angiveligt nævnt klagers alder og sygdomsrisiko som årsag til ikke at tilbyde en treårig uopsigelighedskontrakt.
• Ved en samtale i marts 2020 spurgte indklagede til klagers planer, når hun fyldte 65 år, og klager fik indtryk af, at indklagede ikke var tilfreds med hendes ønske om at fortsætte uændret.
• Indklagede kommenterede klagers alder i forbindelse med Covid-19 og risikogruppen.
• En yngre tandplejer udførte lignende gratis behandlinger af familie uden konsekvenser, hvilket klager så som forskelsbehandling.
• Indklagede ansatte en yngre tandlæge (48 år) efter klagers bortvisning, og klinikkens gennemsnitsalder forblev stort set uændret, men der var ingen ansatte over 59 år efter bortvisningen.
• Indklagede meddelte patienter, at klager var gået på pension, hvilket klager bestred.

Indklagedes forsvar

Indklagede afviste, at bortvisningen var aldersbetinget, og fastholdt, at den udelukkende skyldtes klagers grove misligholdelse af ansættelsesforholdet. Indklagede anførte desuden:

• Det er naturligt at spørge ind til fremtidsplaner, og klagers ønske om at fortsætte var ikke et problem.
• Drøftelse af Covid-19 risici var i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
• Tandplejeren tilhører en anden faggruppe, og personalehåndbogen, der tillod gratis familiebehandling, gjaldt ikke for klager som tidligere ejer.
• Den nye ansættelse skyldtes behov for kapacitet og var baseret på kvalifikationer, ikke alder.

Nævnets vurdering og konklusion

Nævnet konstaterede først sin kompetence til at behandle sagen, da den ved domstolene verserende sag om uberettiget bortvisning ikke omhandlede aldersdiskrimination i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 2. I henhold til Forskelsbehandlingsloven § 7 a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling. Efter en samlet vurdering fandt Ligebehandlingsnævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at indklagede lagde direkte eller indirekte vægt på klagers alder i forbindelse med bortvisningen. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.