Ulovlig afskedigelse af sprogkonsulent på orlov til pasning af handicappet søn

En sprogkonsulent blev afskediget fra sin stilling, mens han havde orlov for at passe sin alvorligt syge søn. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, da den var begrundet i sønnens handicap. Virksomheden blev pålagt at betale en godtgørelse på 370.000 kr.

Sprogkonsulenten havde siden februar 2018 haft pasningsorlov for at pleje sin søn, der led af svær OCD, ADD, angst og Tourettes. Kommunen havde bevilget ham kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til Serviceloven § 42, da sønnens tilstand gjorde det nødvendigt, at han blev passet i hjemmet af en forælder.

Afskedigelsens omstændigheder

I september 2019 meddelte sprogkonsulenten sin arbejdsgiver, at han endnu ikke kunne fastsætte en dato for sin tilbagevenden. Kort tid efter blev han afskediget med henvisning til opgavebortfald og nedgang i antallet af kandidater. I en efterfølgende telefonsamtale udtalte lederen, at det ikke ville være "fair" at afskedige de andre medarbejdere, der havde "knoklet som nogle bæster", hvilket indikerede, at klagers fravær var en medvirkende årsag til valget af ham.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet vurderede først, at sønnens lidelser udgjorde et handicap i Forskelsbehandlingslovens forstand, da der var tale om langvarige begrænsninger. Da sprogkonsulenten var den primære omsorgsperson, var han beskyttet mod forskelsbehandling "by association".

Nævnet fandt, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket ulovlig forskelsbehandling, jf. Forskelsbehandlingsloven § 7a. Disse omstændigheder var:

• Den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem klagerens meddelelse om fortsat orlov og selve afskedigelsen.
• Lederens udtalelser i telefonsamtalen, der koblede valget af klager til hans fravær.

Bevisbyrden overgik herefter til arbejdsgiveren, som skulle bevise, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i sønnens handicap. Arbejdsgiverens henvisning til nedskæringer og en samlet vurdering af medarbejdernes kvalifikationer var ikke tilstrækkelig til at løfte denne bevisbyrde. Afskedigelsen var derfor i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i Forskelsbehandlingsloven § 2.

Godtgørelsen blev fastsat til 370.000 kr., svarende til ca. 9 måneders løn, under hensyntagen til ansættelsens længde.