Pressenævnet: Berlingske handlede ikke i strid med god presseskik ved navngivning i artikel

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over Berlingskes omtale af ham ved navn i artikler om 'Pandora Papers'-lækket, der omhandlede en paraguayansk rigmands formue i en dansk bank. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, da han er en privatperson uden offentlig interesse i Danmark, og oplysningerne om hans rolle som 'protector' for en offshore-fond var op til 16 år gamle. Han fremhævede desuden, at hans tidligere dom for skattesvindel i USA fra 2013 intet havde med den aktuelle sag at gøre.

Berlingske afviste kritikken og argumenterede for, at navngivningen var yderst relevant på grund af den store offentlige interesse i 'Pandora Papers' og debatten om bankers medvirken til skatteunddragelse. Avisen påpegede, at klagerens tidligere dom for skattesvindel var offentligt tilgængelig, og at eksperter anså hans forbindelse til den paraguayanske forretningsmand som et 'rødt flag' for banken.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog indledningsvist, at det i henhold til Medieansvarsloven § 49 ikke kan pålægge et medie at afindeksere, anonymisere eller slette en artikel, men kun at offentliggøre nævnets kendelse ved kritik.

Vedrørende spørgsmålet om god presseskik og krænkelse af privatlivets fred fandt nævnet, at det havde klar almen interesse at omtale de mistænkelige forhold omkring den paraguayanske kundes formue i den danske bank. Nævnet lagde vægt på, at det klart fremgik af artiklen, hvorfor klagerens relation til sagen var relevant ifølge eksperter, og at omtalen vedrørte hans erhvervsmæssige aktiviteter, ikke private forhold. På trods af at klagerens engagement i offshore-fonden var afsluttet otte år før artiklens offentliggørelse, fandt nævnet, at Berlingske var berettiget til at navngive ham. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af navngivningen.

Angående anmodningen om anonymisering, som falder under de vejledende regler for god presseskik punkt B. 8, anerkendte nævnet, at artiklen indeholdt personfølsomme og potentielt belastende oplysninger om klageren, herunder hans tidligere skattedom. Dog fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Berlingskes afslag på at anonymisere klageren, idet sagen var af klar almen interesse, og der ikke var udtalt kritik af den oprindelige navngivning. Pressenævnet udtalte samlet set ingen kritik af Berlingske.