Pressenævnet fandt ikke grundlag for kritik i sag om offentliggørelse af bolighandel

Pressenævnet behandlede en klage fra [Klager] mod Fyens Stiftstidende vedrørende artiklen "Bolighandler i dit område", som blev bragt den 17. oktober 2021. [Klager] mente, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre hans navn i forbindelse med en bolighandel, på trods af at han angiveligt havde adressebeskyttelse. Artiklen, der var genereret af Ritzaus tekstrobot baseret på oplysninger fra den digitale tingbog og Bygnings- og Boligregistret (BBR), nævnte [Klager] som sælger af en ejendom på [Adressen].

Fyens Stiftstidende afviste klagen og forklarede, at deres system kun har adgang til offentligt tilgængelige data, og at oplysninger om personer med aktiv adressebeskyttelse teknisk set ikke kan trækkes fra de offentlige registre. De foreslog, at [Klager]s adressebeskyttelse muligvis ikke var aktiv på tidspunktet for offentliggørelsen.

Pressenævnet understregede, at selvom indholdet var robotgenereret, ændrer det ikke mediets ansvar for at overholde god presseskik. Ifølge de vejledende regler for god presseskik skal meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. Medieansvarsloven punkt B. 1.. Nævnet fandt som udgangspunkt, at det ikke er i strid med god presseskik at bringe offentligt tilgængelige ejendomsoplysninger. På grund af parternes divergerende oplysninger om [Klager]s adressebeskyttelses status, kunne nævnet ikke afgøre, om beskyttelsen var aktiv på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for at gengive [Klager]s fulde navn, da oplysninger om ejere af fast ejendom som udgangspunkt er offentligt tilgængelige, og videregivelsen i denne sammenhæng ikke blev anset for krænkende eller et brud på privatlivets fred.