Afslag på dækning af fagforenings advokatudgifter efter Offererstatningsloven § 15, stk. 2

En ansøger, der var blevet udsat for trusler i forbindelse med sit arbejde, søgte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. Ansøgeren blev repræsenteret af sin fagforening, som valgte at anvende en ekstern advokat til at føre sagen. Efter sagens afslutning anmodede advokaten Erstatningsnævnet om dækning af advokatudgifterne.

Nævnets afgørelse og begrundelse

Nævnet afslog advokatens anmodning om dækning af fagforeningens udgifter til advokat. Afslaget skyldtes, at det ikke var ansøgeren selv, der havde afholdt udgiften. Nævnet henviste til, at Offererstatningsloven § 15, stk. 2 alene giver hjemmel til at dække udgifter, som ansøgeren har afholdt i anledning af sagen.

Advokaten havde argumenteret for, at dækning af advokatudgifter fulgte af retssædvane, og at denne ikke begrænses af hverken Offererstatningsloven § 6 a eller § 15, stk. 2. Det blev også anført, at retssædvanen ikke skelner mellem, om det er skadelidte selv eller en fagforening, der afholder udgiften. Nævnet fastholdt dog, at en eventuel retssædvane må vige, når loven udtrykkeligt bestemmer noget andet. Nævnet præciserede endvidere, at selvom Offererstatningsloven § 6 a bestemmer, at dansk rets almindelige regler om skadevolderens erstatningsansvar finder anvendelse, fraviges dette, hvor det udtrykkeligt fremgår af loven, som det er tilfældet med § 15, stk. 2, der specifikt regulerer dækning af advokatudgifter. Nævnet bemærkede afslutningsvist, at det aldrig har været nævnets praksis at dække andres udgifter til advokat end ansøgerens.