Århus Stiftstidende kritiseres for krænkende påstand i artikel om arvestrid

Klager 1, på vegne af sig selv og afdøde bedsteforældre Klager 2 og Klager 3, klagede til Pressenævnet over en artikel og et Facebook-opslag bragt af Århus Stiftstidende. Klagen omhandlede ukorrekte oplysninger og uautoriseret brug af billeder. Pressenævnet fastslog, at Klager 1 havde retlig interesse i sagen, og at nævnet er kompetent til at behandle sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og genmæle efter Medieansvarsloven § 43, men ikke ophavsret.

Vurdering af korrekt information

Pressenævnet fandt, at Århus Stiftstidende havde handlet i strid med god presseskik ved at bringe en ukorrekt oplysning om, at Klager 2 (afdøde bedstemor) havde arvet penge fra en "rig fætter". Denne oplysning, kombineret med Fasterens (afdødes datter) efterfølgende spørgsmål om, hvor pengene var blevet af, udgjorde en krænkende og skadelig beskyldning mod Klager 1, der havde fået udlagt dødsboet. Pressenævnet lagde til grund, at fætterens arv tilfaldt staten, da han ingen arvinger efterlod sig.

Nævnet udtalte derimod ikke kritik for andre påståede ukorrekte oplysninger, såsom:

• At Klager 2 og Klager 3 boede i et hus i Bydel B.
• At Klager 2 blev bisat fra Kirken.
• Varigheden af kontakten mellem Fasteren og hendes forældre.
• Påstande om bankboks, statsobligationer eller pengeoverførsler, da artiklen også gengav skifterettens oplysninger.
• Fasterens personlige oplevelse af at opdage bisættelsen "ved et tilfælde".
• Avisens vurdering af Klager 1's "centrale rolle" i historien.
• Fasterens mistanke om at være blevet "snydt".
• Dødsdatoen for Klager 1's far.
• Manglende gengivelse af alle SMSer fra Klager 1, da artiklen nævnte Klager 1's forsøg på kontakt.
• Påstande om værdifuldt sølvtøj og porcelæn, da artiklen også nævnte skifterettens vurdering af boets værdi.
• Fasterens gengivelse af "ulven kommer" i forbindelse med Klager 3's død.

Udeladelse af oplysninger og privatlivets fred

Pressenævnet fandt, at redaktørens valg og fravalg af informationer, herunder om skifterettens boudlæg og sommerhusets værdi, lå inden for redaktørens redigeringsret, da det samlede indtryk var retvisende. Angående privatlivets fred fandt nævnet, at brugen af billeder af Klager 2 og Klager 3 fra deres guldbryllup ikke krænkede deres privatliv, da de ikke viste dem i en krænkende situation. Ligeledes blev angivelsen af Klager 1's bopælsby ikke anset for en krænkelse, selvom hun havde adressebeskyttelse.

Inhabilitet og offentliggørelse

Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at der var en personlig relation mellem journalisten og Fasteren, og udtalte derfor ikke kritik for inhabilitet. Som følge af den udtalte kritik pålægges Århus Stiftstidende at offentliggøre Pressenævnets kendelse i henhold til Medieansvarsloven § 49 på alle relevante platforme, herunder netavisen, Facebook og den trykte udgave, med en specifik rubrik og underrubrik samt en henvisning til den fulde kendelse på pressenaevnet.dk.