Ekstra Bladet ikke kritiseret for artikel om tiltale for groft skattesvig

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person, der mente, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god presseskik i en artikel med titlen ”Tiltale: Rollemodel snød for millioner”. Klagen omhandlede, at artiklen gjorde det muligt at identificere klageren i en straffesag, at den ikke levede op til kravet om objektivitet i retsreportagen, og at Ekstra Bladet havde afvist en anmodning om sletning.

Pressenævnet fastslår, at dets kompetence omfatter afgørelser om offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, og de vejledende regler for god presseskik. Spørgsmål om navneforbud efter retsplejeloven falder uden for nævnets kompetence.

Identificering og privatlivets fred

Klageren anførte, at Ekstra Bladet havde krænket privatlivets fred ved at bringe identificerende oplysninger. Dette inkluderede et sløret billede fra Køge TV og detaljer om klagerens alder, etnicitet, hjemegn, frivillige og erhvervsmæssige virke. Pressenævnet fandt, at billedet ikke viste klageren i en privat eller krænkende situation, og at sløringen var tilstrækkelig til at forhindre identifikation for en bredere kreds, medmindre man i forvejen havde særligt kendskab til klageren. Nævnet udtalte derfor ikke kritik på dette punkt.

Objektivitet i retsreportagen

Klageren mente, at artiklen var formuleret, så den efterlod indtryk af skyld, især med overskriften ”Rollemodel snød for millioner” og dens opsætning. Pressenævnet lagde til grund, at klageren var tiltalt for groft skattesvig og databedrageri for et betydeligt beløb, men også at klageren nægtede sig skyldig. Nævnet fandt, at overskriften, herunder brugen af ordet ”snød”, klart fremstod som Ekstra Bladets vurdering baseret på tiltalen, og at den anvendte opsætning lå inden for mediets rammer. Det blev også fremhævet, at artiklens underrubrik og brødtekst tydeligt angav, at klageren nægtede sig skyldig. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af retsreportagens objektivitet.

Afvisning af sletning

Klageren klagede over Ekstra Bladets afvisning af at slette artiklen. Pressenævnet bemærkede, at meddelelser i digitale medier ofte er tilgængelige længe, og at tilgængeligheden af følsomme eller private oplysninger kan hindres, hvis det skønnes rimeligt (vejledende regler for god presseskik, punkt B. 8). Nævnet understregede, at kritik for ikke at imødekomme en anmodning om sletning som udgangspunkt kun bør anvendes ved særligt belastende oplysninger. I den konkrete sag fandt nævnet, at artiklen indeholdt personfølsomme oplysninger, der var særligt belastende. Dog fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at have afvist sletning, idet der blev lagt vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, den store offentlige interesse, samt at klagerens navn ikke fremgik, og billedet var sløret. Der var desuden ikke udtalt kritik på de øvrige klagepunkter.