Klage afvist: Forældelse af krav om forskelsbehandling ved afslag på fysioterapi

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et forsikringsselskabs afslag på dækning af fysioterapiudgifter. Ligebehandlingsnævnet afviste klagen, da et eventuelt krav på godtgørelse fra 2015 var forældet. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter Ligestillingsloven § 1 a og klager efter Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 1. Klager, der var dækket af en sundhedsforsikring, fik i maj 2015 afslag på dækning af fysioterapi for bækkenbundsgener konstateret efter en fødsel. Forsikringsselskabet begrundede afslaget med, at lidelsen ikke var en del af bevægeapparatet ifølge forsikringsbetingelserne. I oktober 2020, efter at have hørt et radioprogram, kontaktede klager forsikringsselskabet, som erkendte en fejlagtig afvisning, men nægtede diskrimination. Selskabet tilbød efterfølgende at dække udgifterne og et behandlingsforløb.

Klagerens argumenter

Klager gjorde gældende, at hun var udsat for kønsdiskrimination, da hendes arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring var omfattet af Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Hun henviste til, at forskelsbehandling omfatter dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og barselsorlov, jf. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1. Klager mente, at afslaget, selvom det var begrundet i, at bækkenbunden ikke var en del af bevægeapparatet, indirekte diskriminerede på grund af køn, da bækkenbundsproblemer primært rammer kvinder efter fødsel. Hun argumenterede for, at forældelsesfristen burde suspenderes, da hun først blev bekendt med det potentielle krav i oktober 2020.

Indklagedes argumenter

Forsikringsselskabet påstod frifindelse og fastholdt, at der var tale om en sagsbehandlingsfejl, ikke forskelsbehandling. De anførte, at fejlen kunne være sket uanset klagers køn eller graviditet, og at forsikringsbetingelserne dækkede følgesygdomme efter graviditet. De oplyste desuden, at de ikke påberåber sig den 3-årige forældelsesfrist over for kunder, der henvender sig i sager om graviditetsbetinget forskelsbehandling, og at de ville anerkende klagers ret til godtgørelse, hvis nævnet fandt, at der var tale om forskelsbehandling.

Nævnets konklusion om forældelse

Ligebehandlingsnævnet fandt, at klagers krav var forældet efter hovedreglen i Forældelsesloven § 3, stk. 1. Nævnet bemærkede, at klager ikke havde været uvidende om de faktiske forhold, som kravet var støttet på, og at retsvildfarelse (ukendskab til retsreglerne) som udgangspunkt ikke fører til suspension af forældelsesfristen. Derfor kunne det ikke ændre vurderingen, at klager først blev opmærksom på muligheden for forskelsbehandling i oktober 2020. På baggrund heraf kunne nævnet ikke behandle klagen.