Berlingske kritiseres for forhastet offentliggørelse og pålægges at bringe genmæle

Pressenævnet har behandlet en klage fra imam [Klager] over Berlingskes artikler om en skilsmissekontrakt, hvor han mente, at god presseskik var tilsidesat, og at avisen havde afvist hans anmodning om genmæle.

Berlingske forsvarede sin dækning med henvisning til kildebeskyttelse og offentlighedens interesse i at afdække social kontrol i islamiske miljøer. Pressenævnet understregede sin kompetence til at vurdere god presseskik, men ikke databeskyttelseslovgivning.

Vurdering af god presseskik

Pressenævnet kunne ikke udtale kritik vedrørende udeladelse af oplysninger, da parterne var uenige om kontraktens indhold, og nævnet havde begrænsede bevisførelsesmuligheder. En rettelse af en mindre ukorrekt oplysning om, at skilsmissen kunne afbrydes, blev anset for tilstrækkelig, selvom den ikke blev bragt som en særskilt nyhed.

Vedrørende kildekritik fandt nævnet, at Berlingske tydeligt havde præsenteret kilden [Talskvinden] fra [Forening A] som kritisk, hvilket gav læseren mulighed for at vurdere hendes udsagn. Derfor blev der ikke udtalt kritik på dette punkt.

Pressenævnet kritiserede dog Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse af den første artikel. Avisen offentliggjorde artiklen Medieansvarsloven § 34 kl. 18:00 den 24. september 2020, selvom svarfristen for [Klager] først udløb kl. 19:00 samme dag. Nævnet fandt ikke, at der var tale om en så aktuel nyhedshistorie, at offentliggørelsen ikke kunne afvente svarfristens udløb. Forelæggelsen af den anden artikel blev derimod anset for tilstrækkelig.

Overskrifter og underrubrikker blev fundet at have dækning i artiklerne og adskilte klart faktiske oplysninger fra kommentarer, hvorfor der ikke blev udtalt kritik herfor.

Angående privatlivets fred fandt nævnet, at [Klager] som imam er en offentlig person, der i højere grad må tåle kritisk omtale. Anvendelsen af hans navn, kaldenavn og arkivfotos blev ikke anset for krænkende, da billederne ikke var forvanskede eller viste ham i en krænkende situation.

For så vidt angår retsreportage, fandt nævnet, at omtalen af politianmeldelsen mod [Klager] og hans tidligere straffedomme havde klar almen interesse, da de relaterede sig til hans hverv som imam. Nævnet bemærkede, at Berlingske havde opdateret artiklerne med information om, at politiets efterforskning var indstillet.

Pålæg om genmæle

Pressenævnet pålagde Berlingske at bringe genmæle for tre specifikke oplysninger af faktisk karakter, hvis rigtighed ikke var utvivlsom, og som var egnet til at påføre [Klager] skade, jf. Medieansvarsloven § 36, stk. 1 og Medieansvarsloven § 38:

• Forældremyndighed: Oplysningen om, at skilsmissekontrakten indeholdt bestemmelser om, at kvinden under visse forhold kunne miste forældremyndigheden over sine børn. Berlingske havde ikke dokumenteret dette ved at fremlægge kontrakten.
• Facilitering af skilsmisse: Oplysningen om, at [Klager] havde faciliteret skilsmissen uden om myndighederne, da dette byggede på en anonym kilde og ikke var utvivlsomt rigtigt.
• Psykisk vold og tvang: Oplysningen om, at kvinden fik at vide af [Klager], at hun ikke kunne blive skilt, hvis hun ikke accepterede betingelserne i skilsmissekontrakten, da dette også byggede på en anonym kilde og ikke var utvivlsomt rigtigt.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for genmæle vedrørende medgiftens og gavernes værdi, da beløbets størrelse blev anset for mindre væsentlig. Ligeledes blev påstanden om, at kvindens retsstilling blev forringet, betragtet som en vurdering fra fagfolk og ikke en faktisk oplysning.

Berlingske blev pålagt at offentliggøre Pressenævnets kritik og genmæle på sine platforme, hvor de påklagede artikler var bragt, med passende prioritering og links til den fulde kendelse på pressenaevnet.dk, jf. Medieansvarsloven § 49.