Klage over debatindlæg i Midtjyllands Avis vedrørende god presseskik
Dato
21. august 2021
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20210963125
Dokument
Åbn PDFKlageren indgav en klage til Pressenævnet over et debatindlæg bragt på Midtjyllands Avis' netavis, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Han anførte, at indlægget indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, der udgjorde et angreb på hans personlige anseelse, og at det skadede hans politiske kandidatur og medievirksomhed. Klageren fremhævede specifikke udsagn om hans politiske status, tidligere partimedlemskab og branchekendskab vedrørende mediestøtte. Han argumenterede for, at selv i debatindlæg skal der være et minimum af faktatjek, og at skribenten, som tidligere redaktør, var inhabil.
Midtjyllands Avis forsvarede sig med, at debatindlæg, satire og lederartikler tillader en høj grad af frisprog og subjektive betragtninger. De understregede, at indlægget var tydeligt markeret som debat, og at skribenten, der ikke var ansat eller lønnet, selv bar ansvaret for indholdet i henhold til Medieansvarsloven § 34. Avisen afviste, at der var tale om injurier, og bemærkede, at de ikke faktatjekker debatindlæg på samme måde som redaktionelle artikler, men at de ville have bragt en replik fra klageren.
Pressenævnets vurdering
Pressenævnet præciserede, at dets kompetence er at afgøre sager om god presseskik og genmæle i henhold til Medieansvarsloven § 43, mens spørgsmål om injurier henhører under domstolene. Nævnet anerkendte, at debatindlæg har videre rammer for frisprog end nyhedsartikler. Da indlægget var tydeligt markeret som "Debat #Silkeborg", fandt nævnet, at det klart fremstod som skribentens holdning.
Udsagn som "en forunderlig evne til at gøre sig uheldig bemærket" og "bitterhed og sure kommentarer" blev vurderet som skribentens subjektive betragtninger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg. Vedrørende de faktuelle uenigheder om klagerens politiske kandidatur og tidligere partimedlemskab, fandt nævnet, at det ikke var muligt at tage stilling til klagepunktet, og udtalte derfor ikke kritik. Nævnet konkluderede desuden, at udsagnene, set i lyset af klagerens egen ageren i debatten, ikke udgjorde en krænkelse af hans privatliv.
Lignende afgørelser