Ulovlig forskelsbehandling pga. køn ved afslag på dækning af fysioterapi under graviditet

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at et forsikringsselskab handlede i strid med ligestillingsloven ved at give en kvinde afslag på dækning af fysioterapiudgifter med den begrundelse, at behandlingsbehovet var opstået i forbindelse med graviditet. Nævnet tilkendte klageren en godtgørelse på 5.000 kr.

Sagens baggrund

Klageren var omfattet af en sundhedsforsikring gennem sit arbejde og henvendte sig til forsikringsselskabet med spørgsmål om dækning af fysioterapi for bækkenproblemer opstået under graviditet. Forsikringsselskabet afviste telefonisk dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækkede graviditetsrelaterede smerter. Selskabet har efterfølgende erkendt, at deres daværende forsikringsbetingelser og praksis ikke var i overensstemmelse med ligebehandlingsreglerne, og de har ændret praksis pr. 12. oktober 2020 samt opdateret forsikringsbetingelserne pr. 1. januar 2021. De har desuden sendt breve til berørte kunder, herunder klageren, for at informere om muligheden for kompensation.

Nævnets vurdering

Sagen blev behandlet efter reglerne i Ligestillingsloven, da sundhedsforsikringen var aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Nævnet bemærkede, at det også behandler klager efter Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, men fandt Ligestillingsloven mest relevant i denne sag. Det fremgår af Ligestillingsloven § 2, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og dette forbud gælder for udbydere af varer og tjenesteydelser til offentligheden. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere på grund af køn i en tilsvarende situation. Nævnet vurderede, at forsikringsselskabets praksis med at afvise dækning for graviditetsrelaterede behandlinger var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, da graviditet er en kvindespecifik tilstand. Da forsikringsselskabet ikke kunne løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, fik klageren medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle sådanne klager i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Godtgørelse

Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. Beløbet blev fastsat ud fra nævnets praksis og et skøn over sagens omstændigheder, herunder hændelsens karakter og alvor. Godtgørelsen er fastsat i medfør af Ligestillingsloven § 3 c.