Afgørelse om afvisning af klage vedrørende påstået racisme hos praktiserende læge

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage om påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, som et ægtepar mente at have været udsat for under en konsultation hos mandens praktiserende læge. Klagerne, der begge har udenlandsk klingende navne, hævdede, at lægen udviste racistisk adfærd, herunder nægtede at tale med en tolk og udviste afsky. Klagerne fremsatte et krav om godtgørelse på 200.000 kr.

Nævnets kompetence og grundlag for afvisning

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet i henhold til Lov om etnisk ligebehandling § 2. Loven fastslår, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. Lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation på grund af race eller etnisk oprindelse. Indirekte forskelsbehandling opstår, hvis en tilsyneladende neutral praksis stiller personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere, medmindre det er objektivt begrundet.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, jf. Lov om etnisk ligebehandling § 7. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold, hvilket er hjemlet i Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.

I denne sag fandt nævnet ikke, at der i klagen eller de efterfølgende bemærkninger var tilstrækkelige oplysninger, der gav anledning til at formode, at ægteparret blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at klagerne ikke kunne få medhold, og klagen blev afvist uden høring af den indklagede læge.