Pressenævnet: Kritik af artikel om mistillid til medier ikke berettiget
Dato
15. maj 2021
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20210932825
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
En klager indbragte en sag for Pressenævnet mod Fagbladet Journalisten vedrørende artiklen ”Mistro til medierne: ”Tror du, du får lov at skrive om det her? ””, offentliggjort den 25. november 2020. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, idet artiklen indeholdt krænkende og skadelige udsagn om ham, som han ikke fik mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.
Klageren anførte, at udsagn fra en kilde, der beskrev klagerens journalistik som ”cherrypicking” og et ”aktivistisk partsindlæg”, var ringeagtende og faktuelt ukorrekte. Klageren mente, at disse udsagn kunne skade hans faglige og personlige anseelse, især da han er videnskabsjournalist, og at Fagbladet Journalisten burde have forelagt ham udsagnene og udvist tilstrækkelig kildekritik.
Fagbladet Journalisten afviste kritikken og anførte, at artiklen handlede om mistillid til medier, og at klageren selv kom til orde med kritik af mainstream-medier. Mediet mente, at klagerens egne udtalelser i artiklen, hvor han beskrev sit medie som Pressenævnet-tilmeldt og baseret på videnskabelige rapporter, fungerede som et svar på den fremsatte kritik. Det blev også oplyst, at klageren havde godkendt det afsnit, hvor han optrådte, inden offentliggørelsen.
Pressenævnets afgørelse
Pressenævnet fastslog sin kompetence i henhold til Medieansvarsloven § 34 og Medieansvarsloven § 43, der omhandler god presseskik og nævnets afgørelsesmyndighed. Nævnet bemærkede, at det er mediet, og ikke den enkelte journalist, der er part i sagen.
Vedrørende god presseskik fandt Pressenævnet, at selvom kilden kunne være farvet af personlig interesse, fremgik det klart af artiklen, hvem kilden var, og at hans udtalelser var kritiske. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere kildevalget.
Pressenævnet vurderede, at de påklagede udsagn fremstod som kildens subjektive vurdering, men at beskyldningen om ”cherrypicking” måtte betragtes som værende af faktisk karakter. Nævnet fandt dog, at artiklens forudgående udsagn om og fra klageren selv indeholdt svar på den fremsatte kritik. På den baggrund fandt Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Fagbladet Journalisten for ikke at have forelagt de påklagede udsagn for klageren.
Lignende afgørelser