Afslag på deltagelse i mødregruppe udgjorde ikke ulovlig forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at det ikke var i strid med ligestillingsloven, at en forening afviste en mand fra at deltage i en mødregruppe. Klager, en mand, anmodede om at deltage i mødregruppen som far til sine børn, men fik afslag med henvisning til, at gruppen var for mødre og deres spædbørn.

Klager gjorde gældende, at afslaget udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af køn. Han fremhævede vigtigheden af fædres deltagelse for barnets tilknytning og udtrykte bekymring for, at foreningen bidrog til kønsdiskrimination.

Foreningens begrundelse

Foreningen argumenterede for, at tilbuddet ikke var udtryk for forskelsbehandling, men var målrettet sårbare grønlandske mødre i Danmark. Formålet var at styrke mødrenes forældrerolle og sikre småbørns trivsel og udvikling. Foreningen anførte, at det var nødvendigt at skabe tryghed og fortrolighed i gruppen, hvor intime emner som amning, seksualitet og personlige traumer kunne deles. Det var foreningens erfaring, at sådanne emner ikke kom op, hvis fædre deltog, og at tryghed bedst opnås blandt deltagere af samme køn. Foreningen anerkendte begge forældres betydning og arrangerede også fædregrupper samt familieorienterede tilbud, men måtte i visse konfliktsituationer afvise den ene forælder.

Nævnets vurdering og konklusion

Nævnet behandlede sagen efter Ligestillingsloven og konstaterede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling på grund af køn. Bevisbyrden overgik herefter til foreningen.

Nævnet vurderede, at foreningens ønske om at skabe fortrolighed i mødregruppen var et legitimt formål, og at det at forbeholde gruppen for kvinder var hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opfylde dette formål. Dette er i overensstemmelse med Ligestillingsloven § 3a, som tillader forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Nævnet henviste også til Rådets direktiv 2004/113 (betragtning 16), der nævner hensyn til blufærdighed som et eksempel på et legitimt mål. På denne baggrund fik klager ikke medhold i sin klage.