Fastholdelse af påbud om instruktion til indlejede ansatte ved stilladsarbejde

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets instruktionspåbud af 22. juni 2020, som pålægger virksomheden at sikre, at indlejede ansatte modtager passende instruktion for at kunne udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Baggrund for afgørelsen

Nævnet vurderede, at de indlejede ansatte ikke havde fået tilstrækkelig instruktion til at udføre arbejde på stillads i 3 og 3,5 meters højde på en farefri måde. Dette blev konstateret under et tilsynsbesøg den 16. juni 2020, hvor ansatte arbejdede uden tilstrækkelig sikring mod nedstyrtning. Virksomhedens ledelsesrepræsentant bekræftede, at de indlejede ansatte ikke var blevet instrueret i opstilling eller brug af rullestilladset, og de ansatte selv oplyste, at det var deres første dag på byggepladsen uden instruktion.

Lovgrundlag og vurdering

Arbejdsgiveren har pligt til at gøre ansatte bekendt med ulykkes- og sygdomsfarer og skal sørge for nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde, jf. Arbejdsmiljøloven § 17, stk. 2. Dette gælder uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, og oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen og gentages regelmæssigt, jf. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 18, stk. 1. En virksomhed, der beskæftiger indlejede personer, har desuden pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, jf. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 21, stk. 1. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven, og påbyde, at forholdene bringes i orden, jf. Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Nævnet bemærker, at selvom de indlejede ansatte havde gennemført et stilladskursus som del af deres tømreruddannelse, fritager dette ikke arbejdsgiveren fra pligten til at instruere de ansatte specifikt i det aktuelle arbejde. Arbejdstilsynet blev kritiseret for et mangelfuldt retsgrundlag i deres oprindelige afgørelse, da de burde have henvist til Arbejdsmiljøloven § 17, stk. 2, men dette havde ingen betydning for afgørelsens resultat.