Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap ved krav om mundbind

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med et krav om mundbind i et legeland. Klageren, der angav at være undtaget fra mundbindskravet grundet vejrtrækningsbesvær, blev nægtet adgang til legelandet, da hun ikke ville bære mundbind.

Sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet behandles af Ligebehandlingsnævnet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Denne lov forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i al offentlig og privat virksomhed, dog ikke aktiviteter af rent privat karakter. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere på grund af sit handicap, mens indirekte forskelsbehandling opstår, hvis en tilsyneladende neutral regel stiller personer med handicap ringere.

Det er klagerens bevisbyrde at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap omfattet af loven. Klageren skal desuden påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af handicap. I denne sag har klageren, trods gentagne opfordringer fra nævnet, ikke indsendt dokumentation for sit handicap.

Da der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på forskelsbehandling, finder nævnet det åbenbart, at klageren ikke kan få medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. På baggrund heraf afvises klagen.