Pressenævnet: Kritik af Politiken for manglende forelæggelse af kronik afvist

En klager indbragte en sag for Pressenævnet vedrørende en kronik bragt på politiken.dk og i Politikens trykte avis, idet hun mente, at god presseskik var tilsidesat. Klageren anførte, at kronikken indeholdt løgnagtige og krænkende oplysninger om hende, som hun ikke var blevet forelagt inden publicering. Hun blev omtalt som en "fremtrædende kommunikationsrådgiver" og beskyldt for at have anført en smædekampagne og hetz mod kronikkens forfatter, der var blevet frifundet i en voldtægtssag. Klageren hævdede, at hun var let identificerbar og at påstandene var udokumenterede og falske.

Parternes argumenter

Klageren fremhævede, at Politiken havde forelagt kronikken for en anden part, der fik mulighed for at rette faktuelle fejl og komme med et genmæle, mens hun selv ikke fik denne mulighed. Hun påpegede også, at Politikens chefredaktør var bekendt med, at "alle relevante parter" skulle høres i sagen, hvilket ifølge klageren bekræftede avisens forpligtelse til forelæggelse. Politiken afviste klagen og anførte, at god presseskik var overholdt. De argumenterede for, at klagerens identitet var ukendt for de fleste læsere, da hun kun blev omtalt som "kommunikationsrådgiver". Politiken fremhævede desuden, at kronikken tydeligt fremstod som skribentens personlige og subjektive udlægning, hvorfor der måtte indrømmes en høj grad af frisprog.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fastslog indledningsvist, at deres kompetence alene omfatter spørgsmål om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik, punkt A. 3., og ikke spørgsmål om ærekrænkelser under straffeloven. Nævnet anerkendte, at kronikker i videre omfang end nyhedsartikler kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor er vide rammer for frisprog. Da kronikken var tydeligt markeret som en kronik, og klageren ikke var navngivet, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Politiken for at bringe kronikken uden forelæggelse for klageren. Udsagnene om "smædekampagne, hetz og udskamning" og trusler om at råbe på Folkemødet blev anset for at være kronikørens subjektive vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kronik. Klagen blev derfor ikke taget til følge.