Afskedigelse af lektor: Ikke ulovlig forskelsbehandling på grund af køn eller alder

Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen af en kvindelig lektor, født i 1963, ikke var i strid med Ligebehandlingsloven eller Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Lektoren, der havde været ansat siden 2009 og fastansat i 2011, blev afskediget fra sin stilling ved et uddannelsessted i juni 2019, da hun var 56 år. Afskedigelsen skete som led i en personalereduktion begrundet i økonomiske besparelser efter en fusion af to afdelinger.

Fratrædelsesaftalen

Selvom klageren og den indklagede institution indgik en fratrædelsesaftale, vurderede Ligebehandlingsnævnet, at klageren ikke havde fortabt sin ret til at gøre krav gældende efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. eller Ligebehandlingsloven. Denne vurdering byggede på en samlet betragtning, herunder at aftalen ikke eksplicit omhandlede en eventuel godtgørelse for forskelsbehandling, og at klagen blev indgivet kort efter aftalens indgåelse. Det forhold, at klageren var bistået af sin faglige organisation, ændrede ikke nævnets afgørelse.

Vurdering af køn

Vedrørende påstanden om kønsdiskrimination fandt Ligebehandlingsnævnet ingen faktiske omstændigheder, der tydede på, at klageren blev forskelsbehandlet på grund af sit køn. Selvom seks kvinder blev afskediget, og to mænd samt én kvinde blev varslet ned i tid i den berørte afdeling (som havde 35 kvinder og 20 mænd), begrundede institutionen afskedigelserne med en nødvendig besparelse på ca. 6,5 millioner DKK. Udvælgelseskriterierne, der blev drøftet i samarbejdsudvalget, fokuserede på faglige kvalifikationer og opgavevaretagelse. Nævnet konkluderede, at det alene faktum, at de afskedigede var kvinder, ikke var tilstrækkeligt til at etablere en formodning om forskelsbehandling i henhold til Ligebehandlingsloven § 16 a, som omhandler den delte bevisbyrde.

Vurdering af alder

Angående påstanden om aldersdiskrimination fandt Ligebehandlingsnævnet heller ingen faktiske omstændigheder, der skabte en formodning om, at alder indgik i vurderingen af, hvem der skulle udvælges til afskedigelse. Klageren var 56 år på afskedigelsestidspunktet. Institutionens oversigt viste en aldersspredning på 30 til 68 år blandt medarbejderne, og mindst 21 medarbejdere var ældre end klageren. Nævnet fandt, at de foreliggende oplysninger om aldersfordelingen ikke understøttede en formodning om aldersdiskrimination, og de øvrige oplysninger i sagen tydede heller ikke på, at alder var en faktor i beslutningen om at afskedige klageren. Klageren havde således ikke opfyldt sin bevisbyrde som beskrevet i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Ligebehandlingsnævnet gav derfor ikke klageren medhold i nogen dele af klagen. Sagen blev behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 2.