Command Palette

Search for a command to run...

Ligebehandlingsnævnet behandlede en klage om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en afskedigelse. Klager, en ergoterapeut født i 1952, blev afskediget fra sin stilling i den indklagede kommune grundet budgetmæssige reduktioner. Klager argumenterede for, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 3, idet valget af hende til afskedigelse indirekte var baseret på hendes alder. Dette skyldtes, at hendes nedsatte arbejdstid på 24 timer, som var afgørende for udvælgelsen, var en direkte følge af hendes pensionering og alder.

Klagerens argumenter

Klager fremhævede, at indklagede ikke havde opstillet objektive kriterier for udvælgelsen og burde have undersøgt alternative løsninger, såsom at andre medarbejdere ønskede nedsat tid. Klager påpegede også, at en ny stilling blev opslået i samme fagsekretariat, som hun mente at kunne bestride, men ikke blev tilbudt. Klager mente at have påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling, hvilket flyttede bevisbyrden til indklagede i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Kommunens forsvar

Den indklagede kommune fastholdt, at afskedigelsen var en driftsmæssig beslutning baseret på objektive kriterier som stabilitet, opgaveløsning, fleksibilitet og timetal, og at der ikke var lagt vægt på klagers alder. Kommunen argumenterede, at en nedsættelse af arbejdstiden for alle medarbejdere ville være uhensigtsmæssig for driften og rekrutteringsmulighederne. De afviste kendskab til medarbejder B's ønske om nedsat tid forud for opsigelsen og mente, at klager ikke matchede den opslåede projektstilling.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Nævnet, der behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, lagde til grund, at kommunen skulle reducere lønudgiften. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes alder indgik i kommunens driftsmæssige beslutning om afskedigelse. Derfor fik klager ikke medhold i sin klage.

Lignende afgørelser