Angivelse af alder i tilsynsrapport udgjorde ikke ulovlig aldersdiskrimination

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder, idet et kommunalt socialtilsyn i flere tilsynsrapporter havde angivet klagers alder. Klager, der var ansat på et opholdssted, mente, at dette var ulovligt og aldersdiskriminerende, og at det havde medført manglende henvendelser om nye anbringelser, hvilket i sidste ende førte til opholdsstedets lukning og klagers opsigelse.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Nævnet vurderede, at socialtilsynets virksomhed var omfattet af loven, da det førte tilsyn og godkendte budgetter for opholdsstedet, som udgjorde en selvejende institution. Nævnets kompetence til at behandle sagen er fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Vurdering af forskelsbehandling

Nævnet skelner mellem direkte og indirekte forskelsbehandling. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation. Indirekte forskelsbehandling opstår, når en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller personer med en bestemt alder ringere, medmindre det er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.

Nævnet fandt, at angivelse af alder i sig selv ikke er krænkende og derfor ikke udgjorde direkte forskelsbehandling. Dog fandt nævnet, at angivelsen af klagers alder gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling. Socialtilsynet skulle herefter bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Indklagede oplyste, at årsagen til at nævne alderen var hensynet til at sikre et anbragt barn et kontinuerligt anbringelsesforløb barndommen ud, hvilket nævnet anerkendte som et objektivt sagligt formål. Angivelsen af alder var begrænset til det fagligt relevante sted i tilsynsrapporten og blev anset for hensigtsmæssig og nødvendig for at opnå det saglige formål. Det forhold, at klagers alder oprindeligt blev angivet otte steder i en tidligere rapport, ændrede ikke nævnets vurdering.

Ligebehandlingsnævnet konkluderede, at indklagede havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, og klager fik derfor ikke medhold i sin klage.