Afgørelse om afskedigelse af læge: Ingen forskelsbehandling pga. handicap eller alder

En læge, født i 1957, klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med sin afskedigelse fra en kommune. Klageren havde i 2013 fået en blodprop i hjernen, hvilket medførte varige fysiske og kognitive gener, herunder svær træthed og behov for et roligt arbejdsmiljø. Hun havde tidligere haft velfungerende skånehensyn aftalt med sin leder, men oplevede en forværring af arbejdsvilkårene efter en ny leders tiltrædelse i 2017.

Baggrund for afskedigelsen

Kommunen begrundede afskedigelsen med besparelser og omprioriteringer, og klageren blev tilbudt genansættelse på nedsat tid (22 timer ugentligt), hvilket hun afviste, da hun ønskede et fastholdelsesfleksjob på færre timer (9 timer ugentligt). Kommunen anvendte et vurderingsskema med kriterier som fokus på kerneopgaven, produktivitet, samarbejdsevne og fleksibilitet til at udvælge medarbejdere til nedskæring. Klageren scorede lavt på fleksibilitet på grund af sit handicap.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. - Forskelsbehandling på grund af alder: Nævnet fandt ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klageren blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Selvom klageren var den ældste læge, var den anden afskedigede medarbejder (en sekretær) ikke den ældste i sin gruppe. - Forskelsbehandling på grund af handicap: Nævnet vurderede, at klageren havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da hendes funktionsbegrænsninger var langvarige og påvirkede hendes deltagelse i arbejdslivet. Dog fandt nævnet, at kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Dette blev begrundet med, at kommunen havde tilbudt klageren fortsat ansættelse på 22 timer ugentligt, hvilket lå tæt på hendes tidligere deltidsarbejde på 20,5 timer. Nævnet bemærkede, at de anvendte udvælgelseskriterier, herunder effektivitet, produktivitet og fleksibilitet, var neutrale. Selvom klageren på grund af sit handicap havde sværere ved at opfylde disse kriterier, blev der ikke fundet forskelsbehandling, da tilpasningsforpligtelsen var opfyldt. På baggrund af ovenstående fik klageren ikke medhold i sin klage om forskelsbehandling på grund af hverken alder eller handicap.