Afskedigelse af advokatfuldmægtig efter konflikt om barselsvilkår var ikke ulovlig

En mandlig advokatfuldmægtig blev afskediget efter en konflikt med sin arbejdsgiver, en advokatvirksomhed, om vilkårene for hans forældreorlov. Klageren fik medhold i, at sagen skulle behandles med omvendt bevisbyrde, da afskedigelsen skete i tidsmæssig sammenhæng med hans ønske om orlov.

Konflikt om barselsvilkår

Konflikten opstod, da advokatvirksomheden ved en fejl sendte et udkast til en barselsaftale, der tilbød klageren 20 ugers betalt orlov. Virksomheden rettede hurtigt fejlen til de korrekte 10 uger, som var gældende for mandlige medarbejdere, men klageren fastholdt, at de var bundet af de 20 uger. Efter et møde den 3. oktober 2018, hvor parterne ikke nåede til enighed, sygemeldte klageren sig.

Under klagerens sygefravær fik arbejdsgiveren adgang til hans mailboks for at varetage sagerne og opdagede, at klageren i væsentlig grad havde misligholdt sin pligt til at arkivere mails og dokumenter. Dette førte til en påtale den 5. oktober 2018, som udover arkiveringsproblemerne også omhandlede, at klageren havde arbejdet og kontaktet kunder under sin sygemelding mod direkte instruks.

Efterfølgende blev klageren pålagt at arbejde hjemmefra for at udbedre arkiveringsmanglen. Da parterne fortsat var uenige, og arbejdsgiveren mente, at klageren ikke ville eller kunne indordne sig under virksomhedens rammer, blev han afskediget den 13. november 2018.

Nævnets vurdering

Sagen var omfattet af forbuddet mod afskedigelse på grund af orlov i Ligebehandlingsloven § 9. Da afskedigelsen skete i perioden, hvor klageren kunne varsle sin forældreorlov, fandt reglen om omvendt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 anvendelse. Det var derfor op til arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagerens ønske om orlov.

Et flertal i nævnet fandt, at arbejdsgiveren havde løftet denne bevisbyrde. Flertallet lagde vægt på, at afskedigelsen var begrundet i de konkrete misligholdelser af arbejdsforpligtelser, især den mangelfulde arkivering, som blev opdaget i forbindelse med sygemeldingen. Den tidsmæssige sammenhæng med barselskonflikten var ikke tilstrækkelig til at ændre denne vurdering.

Et mindretal mente, at sagen krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer for at vurdere troværdigheden af arbejdsgiverens påstande om tidligere samarbejdsproblemer, især da klageren kort forinden havde modtaget lønforhøjelse og bonus. Mindretallet stemte derfor for at afvise sagen.

Efter stemmeflertallet fik klageren ikke medhold i sin klage.