Afskedigelse af pædagog med kontakteksem ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen af en pædagog med håndeksem ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Vurdering af handicap

Nævnet vurderede, at klageren havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand. Dette skyldtes hendes erhvervsbetingede svære kontaktdermatit (håndeksem), som medførte langvarige begrænsninger i hendes mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Arbejdsgiveren var bekendt med klagerens tilstand og de nødvendige skånehensyn siden 2014.

Arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse

Arbejdsgiveren har en forpligtelse til at foretage rimelig tilpasning for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, medmindre det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a. I denne sag havde arbejdsgiveren løbende foretaget en række tilpasninger, herunder:

• Fritagelse fra våde opgaver (f.eks. bleskift, oprydning efter frokost, frugtskæring).
• Tilvejebringelse af værnemidler som særlig håndcreme, bomuldshandsker og nitrilhandsker.
• Omplacering mellem vuggestue- og børnehavegrupper for at imødekomme skånehensyn.
• Bevilling af personlig assistance på 5 timer om ugen.

Arbejdsgiveren tilbød klageren at gå ned i tid fra 32 til 21 timer om ugen, da de vurderede, at de fritagne opgaver svarede til 11 timer ugentligt. Klageren afslog dette tilbud. Nævnet fandt, at klagerens helbredsmæssige forhold ikke gjorde det muligt for hende at udføre arbejde svarende til 32 timer ugentligt, og at hun derfor ikke var disponibel for den ønskede arbejdstid. En omplacering til en SFO-stilling blev også undersøgt, men fundet uegnet, da disse stillinger også indebar mange våde opgaver og hygiejnekrav.

Nævnet konkluderede, at arbejdsgiveren havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, og klageren fik derfor ikke medhold i sin klage. Sagen blev behandlet i henhold til reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.