Afgørelse om afslag på deltidsarbejde: Ikke forskelsbehandling på grund af køn

Sagen omhandler en mandlig arbejdstager, der fik afslag på at arbejde deltid i et specifikt geografisk arbejdsområde, yderområde B, og i stedet blev tilbudt deltidsarbejde i område A. Kort tid efter fik en kvindelig kollega en deltidsstilling i netop yderområde B, hvilket klageren opfattede som forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnets vurdering af forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven. Det fremgår af loven, at arbejdsgivere skal behandle mænd og kvinder lige med hensyn til arbejdsvilkår, jf. Ligebehandlingsloven § 4. Hvis en person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvilket er den delte bevisbyrde fastsat i Ligebehandlingsloven § 16 a.

Indklagede forklarede, at den kvindelige kollegas deltidsaftale i yderområde B skyldtes en administrativ fejl, og at der var indført nye interne retningslinjer, der begrænsede deltidsarbejde i yderområderne på grund af personalemangel. Denne forklaring blev understøttet af en mailkorrespondance, der viste, at den kvindelige arbejdstager ved periodens udløb skulle overgå til fuld tid i yderområde B eller skifte til område A for at fortsætte på deltid.

Nævnet vurderede, at klageren ikke med de fremlagte oplysninger havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af klagers køn. Sagen blev behandlet efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.