Ulovlig forskelsbehandling pga. handicap ved afskedigelse af fuldmægtig med migræne

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en fuldmægtig blev ulovligt forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med sin afskedigelse. Klageren, der led af kronisk migræne, havde siden 2008 været ansat i et fleksjob med skånehensyn, herunder adgang til hjemmearbejde, hvilket var afgørende for hendes evne til at fastholde beskæftigelse.

Sagens baggrund og forløb

Efter en virksomhedsoverdragelse i 2016 ændrede den nye arbejdsgiver, indklagede, den generelle hjemmearbejdsordning og krævede øget fysisk fremmøde fra klageren, først to dage om ugen og senere fuldt fremmøde med kun lejlighedsvis mulighed for hjemmearbejde. Klageren gjorde gentagne gange opmærksom på, at hendes migræneanfald gjorde det umuligt at forudsige fremmøde, og at hjemmearbejde var et nødvendigt skånehensyn. Indklagede rejste desuden kritik af klagerens sagsbehandlingskvalitet, hvilket klageren bestred og mente var en reaktion på hendes krav om overholdelse af skånehensyn. Klageren blev sygemeldt og efterfølgende afskediget med den begrundelse, at der var tvivl om hendes evne til at genoptage arbejdet.

Nævnets vurdering

Nævnet fastslog, at klagerens kroniske migræne udgjorde et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Da klageren påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, påhvilede det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet vurderede, at indklagede vidste eller burde vide, at klageren havde et handicap. Arbejdsgiveren har en pligt til at træffe hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, medmindre det pålægger en uforholdsmæssig stor byrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Muligheden for hjemmearbejde var en hensigtsmæssig tilpasningsforanstaltning, som indklagede ikke ønskede at fortsætte eller erstatte med alternative, tilstrækkelige foranstaltninger. Indklagede formåede ikke at bevise, at de havde levet op til deres tilpasningsforpligtelse, eller at sådanne foranstaltninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. Det blev heller ikke godtgjort, at klageren ikke ville have været kompetent, egnet og disponibel til at varetage stillingen, hvis tilpasningsforpligtelsen var blevet opfyldt.

På denne baggrund fandt nævnet, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 510.000 kr., svarende til omkring 12 måneders løn, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1.