Afgørelse om påstået aldersdiskrimination ved afslag på deltid, kursus og forflyttelse

Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med arbejdsvilkår, herunder afslag på deltidsansættelse, manglende automatisk tilmelding til IT-kursus, forflyttelse til anden afdeling og følelsen af at være presset til at opsige sin stilling. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, og nævnet vurderede, om der var sket en overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, som forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling.

Vurdering af de enkelte klagepunkter

Nævnet lagde vægt på, at det er klageren, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, hvorefter bevisbyrden overgår til modparten, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. * Afslag på deltid: Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, der tydede på, at hendes alder var en faktor i afslaget på deltidsansættelse. * Manglende tilmelding til IT-kursus: Selvom klageren ikke automatisk blev tilmeldt et obligatorisk IT-kursus, og der var uenighed om årsagen, blev hun tilmeldt efter anmodning. Nævnet fandt ikke, at den manglende automatiske tilmelding var udtryk for ugunstig behandling på grund af alder. * Forflyttelse: Klageren blev forflyttet til en anden afdeling som led i en proces for at rette op på mistrivsel og højt sygefravær i hendes oprindelige afdeling. To andre medarbejdere på henholdsvis 56 og 62 år blev også omplaceret. Nævnet vurderede, at aldersfordelingen blandt de forflyttede medarbejdere ikke var statistisk signifikant nok til at skabe en formodning om forskelsbehandling på grund af alder, da de forflyttede tilhørte de aldersgrupper, hvor der i forvejen var flest medarbejdere. * Opsigelse under pres: Klageren følte sig presset til at opsige sin stilling. Selvom der havde været samtaler om efterløn og pensionering, fandt nævnet, at det som udgangspunkt ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at skabe en formodning om forskelsbehandling, at en arbejdsgiver spørger til pensionsplaner som led i virksomhedens planlægning. Der blev ikke påvist andre faktiske omstændigheder, der underbyggede, at klageren var udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forløbet op til opsigelsen.