Afvisning af læserbrev: Pressenævnet fastholder redaktørens ret til at redigere

Sagen omhandler en klage fra [Klager] mod Sjællandske, der nægtede at bringe et læserbrev. Pressenævnets formand afviste oprindeligt klagen den 16. marts 2020 som åbenbart grundløs, idet redaktøren generelt anses for berettiget til at beslutte, hvad der bringes i mediet. Den oprindelige afgørelse baserede sig på læserbrevet "Næstved kommunes 17 synder".

[Klager] anmodede om genoptagelse af sagen, da han mente, at nævnet ikke fuldt ud havde behandlet hans klage. Han præciserede, at hans klage rettelig vedrørte Sjællandskes afvisning af at bringe læserbrevet "Myndighedernes vennetjenester", og at "Næstved kommunes 17 synder" kun var vedlagt som orientering.

Genoptagelse af sagen

Pressenævnet konstaterede, at den oprindelige kendelse af 16. marts 2020 fejlagtigt havde behandlet klagen i forhold til det forkerte læserbrev. Da klagen over afvisningen af "Myndighedernes vennetjenester" ikke var indgået i den tidligere behandling, imødekom Pressenævnet anmodningen om genoptagelse af sagen.

Fornyet behandling og afgørelse

Ved den fornyede behandling klagede [Klager] over Sjællandskes afvisning af at bringe læserbrevet "Myndighedernes vennetjenester". Han anførte, at dette udgjorde et brud på god presseskik ved at hindre offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden og skabte tvivl om mediets uafhængighed. Pressenævnets formand fastholdt dog det almindelige princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes. Da det ikke var dokumenteret, at Sjællandske havde påtaget sig en forpligtelse til at bringe læserbrevet, blev klagen igen afvist som åbenbart grundløs i henhold til Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.